Astanga-yoga
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Astanga-yoga hører til en af de mest dynamiske yogaformer blandt de traditionelle yoga-stilarter. Den er grundlagt af Sri K. Pattabhi Jois (f. 1915) i Mysore Indien.
Det dynamiske aspekt i denne yogaform består i, at man højest holder hver stilling (asana) i fem åndedræt, og mellem hver stilling udfører en vinyansa, hvorved man holder kroppen igang og holder energierne i kroppen i konstant flow. Der er således meget fysisk bevægelse i astanga-yogaen.
Man arbejder samtidig med forskellige kropslåse. En hals-lås, en mave-lås og en rod-lås. Med halslåsen aktiveret trækker man vejret med det såkaldte Ujjayi-åndedræt, som skaber en indre varme og som hjælper udøveren med at kontrollerer længden af indåndingen og udåndingen.
Med mave-låsen (uddiyana-bandha) og rod-låsen (mula-bandha) aktiveret, skaber man et løft fra underlivet og maven, som giver en lethed i hele kroppen.
Asana praksissen (de fysiske stillinger) indledes med solhilsner (en A og en B-version), dernæst udøver man en række stående stillinger og så fortsætter man med enten den første serie af stillinger (primary series), anden serie af stillinger (second series) eller tredje, fjerde, femte eller sjette serie. Man laver traditionelt set ikke noget fra de følgende serier, før man mestrer den foregående serie. Man afslutter sin praksis med en række afsluttende stillinger, som er med til at køle kroppen ned efter den er blevet varm praksissen igennem.
På grund af det meget dynamiske flow i denne yogaform har astanga-yoga fået et ry af at være mindre "rigtig" yoga end andre yogaformer. Objektivt er der dog ingen forskel på hvor "rigtige" de traditionelle yoga-former er.
Astanga-yoga er meget udbredt i Danmark.
I fitnesscentre udbydes mange steder power-yoga, som er stærkt inspireret af astanga.
