ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Anonyme Alkoholikere - Wikipedia, den frie encyklopædi

Anonyme Alkoholikere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anonyme Alkoholikere (eller blot AA) er et verdensomspændende fællesskab af mænd og kvinder, hvis erklærede hovedformål er at holde sig ædru og hjælpe andre alkoholikere til at opnå ædruelighed. AA modtager ikke nogen form for udefrakommende økonomisk støtte, men er selvforsynende gennem medlemmernes egne frivillige bidrag. AA er ikke tilknyttet nogen bestemt trosretning og har ikke nogen politisk tilknytning. Den eneste betingelse for medlemskab af AA er et ønske om at holde op med at drikke.

AA (Alcoholics Anonymous) er startet i USA i 1935 af to alkoholikere ved navn Bill Wilson, som var børsmægler i New York, og Dr. Bob Smith, som var læge i Akron, Ohio.

AA tilbyder et program til genvindelse af helbredet efter misbrug af alkohol. Dette program er kendt under navnet Tolvtrinsprogrammet eller De Tolv Trin. Programmet benyttes i dag af mange andre fællesskaber, såsom Anonyme Narkomaner, Al-Anon, Gamblers Anonymous, Sex and Love Addicts Anonymous, Overeaters Anonymous m.fl.

En medvirkende årsag til den store udbredelse AA har fået, er efter manges mening den grundlæggende idé i AA om at bringe AA's budskab videre fra den ene alkoholiker til den næste. Der er ikke noget krav i AA om, at det enkelte medlem skal bringe budskabet videre til andre alkoholikere, men mange alkoholikere har opdaget, at de selv får nemmere ved at holde sig ædru ved at fortælle om deres egen livshistorie til andre alkoholikere.

De fleste i AA betragter alkoholisme som en fremadskridende sygdom, der kun kan standses ved total afholdenhed fra alkohol. Mange medlemmer i AA er af den opfattelse, at alkoholisme kan anses som en fysisk overfølsomhed, der resulterer i en psykisk besættelse. Denne opfattelse af alkoholisme benævnes i AA ofte som sygdomsbegrebet. Ud over sygdomsbegrebet har AA ikke nogen klar definition af alkoholisme, men lader det være op til hvert enkelt medlem at afgøre, hvor vidt hun eller han er alkoholiker.

Hver AA-gruppe er selvstyrende i egne anliggender. Inden for den enkelte gruppe vil forskellige betroede hverv såsom mødeleder, kasserer, litteraturansvarlig og lignende oftest gå på skift blandt gruppens medlemmer. Mange AA-grupper afholder jævnlige gruppesamvittighedsmøder eller forretningsmøder, hvor gruppens interne anliggender diskuteres og eventuelle beslutninger afgøres af gruppen.

Såvel på regionalt, nationalt som internationalt plan kan AA nedsætte udvalg, hvis formål er at varetage forskellige opgaver for AA-fællesskabet. Der er således i AA et udpræget samarbejde på tværs af de enkelte grupper, regioner og lande.

Den konventionelle AA-gruppe er kendetegnet ved, at interesserede mødes på en nærmere fastsat adresse på et bestemt tidspunkt – ofte en gang ugentligt. Med fremkomsten af internettet er der i de seneste år opstået en del AA-grupper, der afholder møder gennem e-mail eller chat.

I AA stilles der ikke noget krav til det enkelte medlem om at antage en bestemt livsform eller livsanskuelse, men mange AA'ere vil med udgangspunkt i egne positive erfaringer anbefale nye medlemmer at arbejde med AA's tolvtrinsprogram.

En del AA'ere har haft gode erfaringer med at få en såkaldt sponsor, der kan vejlede omkring AA og AA's program. Sponsoren er ofte en AA'er med længere tids ædruelighed.

Anonymitet er en vigtig grundpille i AA-fællesskabet. Det er således op til hver enkelt medlem selv at afgøre, hvorvidt hun eller han ønsker at delagtiggøre udenforstående omkring sit engagement i AA. Der er tradition i AA for, at dets medlemmer ikke fremtræder offentligt i egenskab af AA-medlemmer, når det gælder presse, radio og tv.

Anonyme Alkoholikere er ud over at være navnet på AA-fællesskabet også navnet på en bog - Anonyme Alkoholikere (ISBN 87-89517-22-9) - også kendt under det uofficielle tilnavn Store Bog. Værket er baseret på erfaringer, som de første knapt hundrede medlemmer af fællesskabet havde gjort sig, og som de i 1939 valgte at nedskrive i bogen Alcoholics Anonymous (ISBN 1-893007-16-2). Ud over at bogen er den første officielle bogudgivelse i AA's historie, regnes den blandt en meget stor del af AA-medlemmerne for at være den grundlæggende tekst for såvel det enkelte medlem som for AA som helhed.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Sådan virker AA-programmet

Nogle medlemmer af AA mener at det er den støtte de får fra andre medlemmer ved hyppige møder der holder dem ædru. Flere medlemmer, såvel som AA's litteratur, mener, at en åndelig opvågnen som følge af arbejdet med de 12 trin er af afgørende betydning for livsvarig ædruelighed. Nogle mener at AA's program kort kan opsummeres som "Hav tillid til Gud, rens ud i fortiden og hjælp andre". En god beskrivelse kom fra Dr. W.W. Bauer som i 1946 som talsmand for den Amerikanske Lægeforening sagde: "Anonyme Alkoholikere er ikke korsfarere; heller ikke et selskab med mådehold som formål. De ved godt, de aldrig må drikke. De hjælper andre med lignende problemer ... I denne atmosfære overvinder alkoholikeren ofte sin overdrevne selvoptagethed. Han lærer at have tillid til en Højere Magt og blive optaget af arbejdet med andre alkoholikere, han forbliver ædru en dag ad gangen. Dagene bliver til uger, ugerne til måneder og år." (Anonyme Alkoholikere, Tillæg III, s. 498) Medlemmer af AA opfordres til at arbejde med de 12 trin, fortrinsvis med en frivillig sponsor. (En sponsor er et mere erfaren medlem af AA, som har erfaring med arbejdet med trinene.) De 12 trin er sammensat for at hjælpe alkoholikere til at opnå en åndelig, følelsemæssig og mental tilstand som bidrager til livsvarig ædruelighed. Flere medlemmer af AA mener, at ved at finde Gud gennem arbejdet med trinene er deres drikketrang blevet fjernet. Hvor ædruelighed førhen var svær og usikker kan disse medlemmer fortælle hvordan ædruelighed slet ikke er svær længere, så længe de holder sig i god åndelig kondition.

[redigér] AA-links

[redigér] Andre tolvtrinsprogrammer

[redigér] Se også

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -