Anders Bjørn Drachmann
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Bjørn Drachmann (27. februar 1860 i København - 22. august 1935 i Bagsværd) var en dansk klassisk filolog, søn af lægen Andreas Georg Drachmann (og halvbror til digteren Holger Drachmann).
A.B. Drachmann studerede klassisk filologi og vandt i 1887 i en konkurrence om et professorat ved Kristianias Universitet, men blev ikke desto mindre forbigået til fordel for nordmanden L. B. Stenersen, hvilket fik Elias Blix til at forlade regeringen i protest.
Han blev dr.phil. i 1891 med afhandlingen Moderne Pindarfortolkning og blev siden i 1892 docent ved Københavns Universitet og 1905 ekstraordinær professor og 1917 ordinær professor.
Han har udgivet en række værker inden for klassisk filologi og har desuden medvirket til at udgive Kierkegaard:
- Catuls Digtning i forhold til den tidligere græske og latinske Litteratur, Kbh. 1887
- Guderne hos Vergil, Kbh. 1887
- Moderne Pindarfortolkning: Kritiske og positive Bidrag, Kbh. 1891
- Fra den romerske Kejsertid: Kulturbilleder, Kbh. 1900, 1903
- Romersk Statsforvaltning : fremstillet til Brug for Studerende, Kbh. 1903
- Scholia vetera in Pindari carmina, bd. 1-3, Leipzig 1903-27
- Græsk og romersk Religion, Kbh. 1907
- Kristendommens Oprindelse, Kbh. 1908
- Pindar som Digter og Menneske: En Skizze, Kbh. 1910
- Udvalgte Afhandlinger, 1911
- Diodors romerske Aarbøger til Aar 302 før Kristi Fødsel, Kbh. 1912
- Paulus som forfatter og tænker, Kbh. 1913
- Æschines' og Demosthenes' Taler for Kransen, Kbh. 1917
- Christendommens oprindelse, Kbh. 1919
- Atheisme i det antike hedenskab, Kbh. 1919
- Søren Kierkegaards samlede Værker, Kbh. 1920-36
- Atheism in pagan antiquity, London 1922
- Die Überlieferung des Cyrillglossars, Kbh. 1936
