Almindelig Engelsød
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) er en vintergrøn staude (bregne) med en tueagtig, senere fladedækkende vækstform. Bladene er læderagtige og fjersnitdelte med spredte flige. Bladranden er uregelmæssigt takket eller tandet. Oversiden er mørkt græsgrøn, mens undersiden er lyst grågrøn med to rækker af lyse sporehushobe. I løvspringet (maj) er bladene rullet spiralformet sammen, men senere bliver de langsomt rettet ud, og de ligner bispestave, lige før de er helt færdige. Når bladene fældes i foråret, bliver den brune bladfod siddende på rodstokken som en lille, rund udvækst. Planten spredes både ved udløbere og sporer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ikke-synlige træk
De trævlede rødder sidder ligesom bladene på en vandret og ret tyk, brunskællet jordstængel, som bærer både de enkeltsiddende blade og de korte trævlerødder. Der har været udvundet en sød og slimet, lidt lakridsagtig saft af roden. Den har en kraftig virkning imod indvoldsorme.
[redigér] Størrelse
0,40 × 0,40 (40 × 2 cm/år), men rodstokkens vækst gør, at en enkelt plante efterhånden kan dække flere m2.
[redigér] Hjemsted
Planten forekommer overalt i Danmark på skyggefulde og fugtige steder, hvor der er morr (pH = 4,5). Planten hører hjemme på alle de mest udsatte biotoper, og den er da også den eneste danske karplante, der findes som epifyt. Planten trives både i sol og skygge, på fugtig og på tør bund, ja den kan findes som "skovbund" under de alleryderste Bjerg-Fyr i de vestjyske klitter.
[redigér] Anvendelse
Den er meget anvendelig som stedsegrønt bunddække overalt i haven, hvor man ikke er nødt til at rode i jorden. Den bliver ikke ukrudtsagtig og breder sig kun langsomt, men den er til gengæld meget tæt.
