Aleksandr Vinokurov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aleksandr Vinokurov | ||
Personlig information | ||
---|---|---|
Navn | Aleksandr Vinokurov | |
Kælenavn | Vino | |
Født | 16. september 1973 (34 år) | |
Land | Kasakhstan | |
Højde | 177 cm | |
Vægt | 68 kg | |
Holdinformation | ||
Hold | (Uden kontrakt) | |
Disciplin | Landevejscykling | |
Rolle | Rytter | |
Ryttertype | All-rounder | |
Professionelle hold | ||
1998-1999 2000-2005 2006 2006-2007 |
Casino Team Telekom/T-Mobile Liberty Seguros - Würth Astana |
|
Store sejre | ||
Vuelta a España (2006), 4 etaper Tour de France, 5 etaper Liège-Bastogne-Liège (2005) Amstel Gold Race (2003) Paris-Nice (2002, 2003) Dauphiné Libéré (1999) Tour de Suisse (2003) Deutschland Tour (2001) |
||
Portal:Cykling |
Aleksandr Nikolajevitj Vinokurov (russisk: Александр Николаевич Винокуров, fransk translitteration: Alexandre Vinokourov, engelsk translitteration: Alexander Vinokourov, født 16. september 1973 i Petropavlovsk i det tidligere Sovjetunionen) er en kasakhstansk professionel cykelrytter der sluttede på tredjepladsen i Tour de France i 2003. Han bliver ofte omtalt ved hans kaldenavn "Vino".
Vinokurov startede karrieren i 1997 hos det franske hold Casino, hvor han vandt blandt andet Fire dage ved Dunkerque og Dauphiné Libéré. I 2000 skiftede han til det store tyske hold Team Telekom (i dag T-Mobile Team), og han vandt sølv ved de olympiske lege i 2000, kun overgået af Telekom holdkammeraten Jan Ullrich, og en etape i Vuelta a España. Det helt store gennembrud kom imidlertid først i 2003, da Jan Ullrich midlertidigt forlod Telekom-holdet. Vinokurov vandt Paris-Nice, Amstel Gold Race og Schweiz Rundt samt en etape i Tour de France, hvor han som T-Mobiles kaptajn sluttede på en samlet tredjeplads efter vinderen Lance Armstrong og Ullrich på andenpladsen.
Efter at have misset Touren i 2004, fordi han brækkede skulderen i Schweiz Rundt umiddelbart inden tourstarten, tog Vinokurov revanche i 2005 hvor han vandt Liège-Bastogne-Liège, samt etapen i Dauphiné Libéré, der sluttede på "det skaldede bjerg", Mont Ventoux. Ullrich var vendt tilbage til T-Mobile holdet, og Vinokurov var udset til rollen som hjælper for ham. Han mente dog selv at holdet først skulle finde ud af hvem der var stærkest, i håb om han selv ville overraske.[1] Selvom Vinokurov startede stærkt, måtte han dog se sig distanceret i bjergene. Efter en tredjeplads i tidskørslen på den næstsidste etape rykkede Vinokurov op på en samlet sjetteplads, kun to sekunder efter Levi Leipheimer på femtepladsen. På løbets sidste og afgørende etape til Paris, angreb Vinokurov på Champs-Élysées og med sin anden etapesejr det år sikrede han sig nok bonussekunder for sejren til at overtage Leipheimers femteplads.
Da hans kontrakt med T-Mobile udløb efter Touren, skiftede Vinokourov til det spanske hold Liberty Seguros-Würth under ledelse af sportsdirektøren Manolo Saiz. Her ville han blive holdets kaptajn i Tour de France. Vinokurov forberedte sig til 2006-touren ved at se bort fra de mange tidlige løb han tidligere havde vundet, men alligevel blev hans forberedelse forstyrret, da holdets sponsor Liberty Seguros trak sig som følge af en dopingsag under opsejling i Spanien, der havde Saiz som en af hovedpersonerne. Vinokurov fik dog via kontakter i Kasakhstan stablet et nyt sponsorat på benene, og holdet skiftede navn til Astana-Würth, opkaldt efter Kazakhstans hovedstad Astana.
[redigér] Doping
I forbindelse med Tour de France i 2007, blev Aleksandr Vinokurov testet positiv for bloddoping. To typer røde blodlegemer blev fundet i A-prøven, der blev taget efter enkeltstartsetapen 21. juli, hvilket indikerer, at Vinokurov før enkeltstarten modtog en blodtransfusion fra en kompatibel donor.[1] 24. juli blev Aleksandr Vinokurov smidt ud af touren med øjeblikkelig virkning, inden B-prøven forelå, selvom Vinokurov selv proklamerede, at han var uskyldig. Vinokurovs hold, Astana Team, valgte derefter på opfordring af Tourledelsen at trække sig fra løbet.[2] B-prøven viste sig 28. juli også at være positiv, men Vinokurov fastholdt sin uskyld.[3]
[redigér] Fodnoter
[redigér] Eksterne henvisninger
Commons: Aleksandr Vinokurov – billeder, video og/eller lyd |
1935, 1936 Gustaaf Deloor | 1941, 1942 Julián Berrendero | 1945 Delio Rodríguez | 1946 Dalmacio Langarica | 1947 Edward Van Dijck | 1948 Bernardo Ruiz | 1950 Emilio Rodríguez | 1955 Jean Dotto | 1956 Angelo Conterno | 1957 Jesús Loroño | 1958 Jean Stablinski | 1959 Antonio Suárez | 1960 Frans de Mulder | 1961 Antonio Soler | 1962 Rudi Altig | 1963 Jacques Anquetil | 1964 Raymond Poulidor | 1965 Rolf Wolfshohl | 1966 Francisco Gabica | 1967 Jan Janssen | 1968 Felice Gimondi | 1969 Roger Pingeon | 1970 Luis Ocaña | 1971 Ferdi Bracke | 1972, 1974 José Manuel Fuente | 1973 Eddy Merckx | 1975 Agustín Tamames | 1976 José Pesarrodona | 1977 Freddy Maertens | 1978, 1983 Bernard Hinault | 1979 Joop Zoetemelk | 1980 Faustino Rupérez | 1981 Giovanni Battaglin | 1982 Marino Lejarreta | 1984 Eric Caritoux | 1985, 1989 Pedro Delgado | 1986 Álvaro Pino | 1987 Luis Herrera | 1988 Seán Kelly | 1990 Marco Giovannetti | 1991 Melchor Mauri | 1992–1994 Tony Rominger | 1995 Laurent Jalabert | 1996, 1997 Alex Zülle | 1998 Abraham Olano | 1999 Jan Ullrich | 2000, 2003, 2004 Roberto Heras | 2001 Ángel Casero | 2002 Aitor González | 2005, 2007 Denis Mensjov | 2006 Aleksandr Vinokurov
2003 Aleksandr Vinokurov | 2004 Richard Virenque | 2005 Óscar Pereiro | 2006 David de la Fuente | 2007 Amets Txurruka