Messingblæser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Betegnelsen messingblæser bruges om blæseinstrumenter af messing, hvor musikeren selv sætter luften i svingninger inden den sendes ind i instrumentet.

Messingblæseren består af mundstykket, dvs. den del, der har kontakt med musikerens læber. Klangstykket (el. schallstykket) er betegnelsen for den i reglen tragtformede munding, hvor lyden kommer fra. De fleste messingblæseinstrumenter er desuden forsynet med ventiler, der betjenes for at regulere længden af det rør, luften passerer igennem og hvori tonen dannes. Jo mindre resonansrum, des højere toner kan frembringes.

Trækbasunen er ikke forsynet med ventiler, da længden af røret i stedet reguleres ved at forskyde to rørstykker, der benævnes 'trækket'. Ved jagthornet og luren er det udelukkende musikerens embouchure, dvs. brug af læbemuskulaturen, der er afgørende for hvilken tone, der dannes. Og idet rørets længde og omfang ligger fast, er et sådant instruments skala begrænset til dets naturtoner.

Messingblæsere er f.eks. følgende instrumenter:

• Althorn
• Basun
• Euphonium
• Flygelhorn
• Horn
• Jagthorn
• Kornet
• Lur
• Trompet
• Trækbasun (engelsk: trombone)
• Tuba, i særudgave til marchorkester: sousafon
• Valdhorn

Stub Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.