Konfirmation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Religion | |
Abrahamitiske religioner | |
jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
Skrifter | |
Bibelen · GT · NT |
|
Trosartikler | |
Treenigheden | |
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
Mærkedage | |
Kirkeåret |
|
Livscyklus | |
dåb · konfirmation |
|
Bønner | |
Kirkeliv | |
Dagligt liv | |
Nye testamente | |
Middelalderen | |
Reformationen | |
Jan Hus · Martin Luther |
|
Folkekirkelige retninger | |
pietisme · grundtvigianisme |
|
Retninger | |
ortodoks |
|
Kamp og splid | |
Konfirmation er en kirkelig handling, der i Danmark indførtes i 1736 med pietismen. Ifølge luthersk tradition bekræfter Gud konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben, hvorfor dåben er en forudsætning for at kunne konfirmeres. Som ritual betragtet er konfirmationen bygget over firmelsen, det tilsvarende katolske ritual, der normalt udføres ved syvårsalderen.
I lutherske kirker finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. I tidligere tider var det tegn på, at konfirmanden var trådt ind i de voksnes rækker efter endt skolegang.
Forud indgår konfirmationsforberedelse eller undervisning forestået af præsten. I tidligere tider skulle konfirmanden "overhøres" i katekismus for at kunne konfirmeres.
Efter konfirmationen fejres de unge ofte ved den såkaldte blå mandag, hvor de går i byen og optræder som voksne (med alt hvad dette indebærer).
Der findes også en borgerlig konfirmation, der ikke involverer kirkelige handlinger, men markerer overgangen fra barndom til det at være voksen. Denne betegnes undertider nonfirmation.