Josefus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus), født 37 eller 38 e.v.t., død 100, jødisk antik historiker. Josefus refererer til sig selv som Jōsēpos Matthiou pais i de af hans værker, der er skrevet på græsk: Josefus (Josef) søn af Matthias. Han tog del i den 1. jødiske-romerske krig 66-73 e.v.t. og var militær kommandant i Galilæa for de jødiske tropper, men blev under forsvaret af byen Yodfat taget til fange af romerne under kommando af den senere kejser Vespasian i 67 e.v.t. Josefus blev en del af hoffet omkring kejseren, og han blev frigivet efter at Vespasian var blevet kejser i 69. Han antog Flaviernes navn som sit eget, efter sædvanlig skik for frigivne, og han var nu Vespasians klient.

Josefus er bedst kendt for at have skrevet to af de vigtigste kilder til den jødiske historie og kultur i perioden omkring vores tidsregnings begyndelse. Det ene, Den jødiske krig, er en delvis øjenvidneskildring af krigen, der bla. Førte til Jerusalems ødelæggelse i 70 e.v.t. Det andet er Jødisk forhistorie som er en uvurderlig kilde til jødedommen og de religiøse strømninger i Judæa i hans samtid; han er fx den ældste ikke kristne kilde, som nævner Johannes Døberen og til Jesus og flere af apostlene, beskrivelser som dog er af tvivlsom karaktér, og som formodentligt er skrevet ind I teksten på et senere tidspunkt.

[redigér] Den jødiske krig

Den jødiske krig opfattes traditionelt som et bestillingsværk af kejser Titus, og at det derfor er flavisk propaganda; men Josefus skriver om et alvorligt tidspunkt i den jødiske historie, og hans fokus er i højere grad rettet imod jødiske forhold og krigen end mod beskrivelser af Flaviernes gode gerninger. Den danske religionsforsker Per Bilde ser i stedet værket som en appel til de flaviske kejsere om at fastholde den traditionelle romerske tolerance og beskyttelsespolitik over for jøderne, og i følge ham skrev Josefus uafhængigt af kejseren. Den rosende omtale af Flavierne bunder derfor i at krigen ikke kun var en personlig triumf for Flavierne, men også den begivenhed der giver dem magten, så vi må mene at de ønskede en hvis kontrol med det hvad blev skrevet om den. Josefus skrev altså det kejserhuset ville høre for at kunne fastholde sin tætte forbindelse dertil.

Værket er først og fremmest en skildring af jødernes kamp, men Josefus har også personlige formål med det, han var selv en aktiv deltager og begik forrædderi ved at gå over på romernes side.

[redigér] Bibliografi

Værker af Josefus, som er overleveret til i dag:

Peri tou Ioudaikou polemou ("Den jødiske krig")
Ioudaike archaiologia ("Jødisk forhistorie")
Pros Apiona ("Mod Apion")
Iosephou bios ("Josefus’ liv")

[redigér] Litteratur

Per Bilde: Josephus som historieskriver, København 1983.
Erling Harsberg: Flavius Josefus. Den jødiske krig. København, 1997 (oversættelse til dansk)
Thelma Rayek: Josephus: The Historian and his Society. London 1983.
Mason, S: "Josephus,Daniel and the Flavian House" i: Parente, F. & Sievers, J: Josephus and the History of the Greco-Roman Period, London 1994. pp. 161-191