Bruger:Jakobrahbek/sandkasse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side er en Wikipediabrugers private sandkasse til at afprøve redigeringsrelaterede ting. Rettelser fra andre er ikke nødvendigvis velsete - spørg på diskussionsiden.
Thomas Aquinas, født omkring 1225, død 1274, var en italiensk teolog og filosof.
Thomas kom som 14-årig til Paris. Han indtrådte i dominikanerordenen og blev undervist af Albertus Magnus, en velanset og lærd tilhænger af Aristoteles. Aquinas var i sin tid meget omstridt, men det lykkedes ham at fortolke Aristoteles, så kirken kort efter Thomas Aquinas' død kunne acceptere det. Han blev helgenkåret i 1323, og lagde navn til den filosofiske skole thomismen, og blev den mest brugte teolog i Den katolske kirke frem til i dag
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Thomas Aquinas' filosofi
[redigér] Forholdet mellem teologi og filosofi
Thomas Aquinas var både teolog og filosof, men var alligevel den første der lavede en skarp adskillelse mellem filosofi og teologi og mellem viden og tro. Da de begge er sande, mente Thomas ikke at de stred mod hinanden, han gjorde blot filosofien selvstændig. Den selvstændige filosofi er ikke komplet men kan fortælle, hvad jordisk lykke er. For at få det vigtigste at vide, nemlig den evige salighed har mennesket brug for teologiens åbenbaring, men der er ifølge Thomas Aquinas ingen konflikt mellem de to mål.
[redigér] Aristoteles
Thomas' filosofi var en fortolkning af Aristoteles filosofi, som han anså for at være korrekt og er den afgørende baggrund for Thomas' filosofi og teologi. Aristoteles skrifter var netop blevet genopdaget via araberne, og på Aquinas tid var det omdiskuteret om kirken burde bruge Aristoteles, hvad der derfor ligeledes gjorde Aquinas omstridt i sin samtid. Teologen og filosofen formåede dog at omtolkede filosofien, så den passede ind i det kristne univers, og meget hurtigt blev den aristoteriske lære gennem Thomas anerkendt og vidt brugt. Særligt ændrede Thomas Aristoteles' opfattelse af en uskabt verden uden en skabergud og filosofien om forgængelig sjæl til en kristen verdensbillede.
[redigér] Erkendelsen
Aquinas afviser tanken, om at vi har en indre erkendelse (illuminationsteorien). I stedet indfører han abstratktionsteorien, der handler om at mennesket ud fra enkelttingene kan erkende (abstrahere) sig til noget alment og dermed universielle begreber. Udgangspunkt for erkendelsen er altså de legemelige substanser/skabninger dvs. de materielle ting. Derved er sanseerfaringen en betingelse for erkendelsen. Illuminationsteorien er dog en sand teologisk teori, da vi i troen har en direkte erkendelse af Gud uden sanserne, men filosofisk set kan vi kun erkende Gud indirekte - gennem sanserne. Også vores selverkendelse er indirekte gennem sanserne.
De konkrete enkeltting som vi sanser, med dens stof ↔ form, legeme ↔ sjæl og potens ↔ akt.
[redigér] Essens/eksistens
Thomas Aquinas afgørende begrebspar er essens og eksistens, også kaldet væsen og væren. Essens (væsen) eller substansen er for Aquinas det som enkelttingene består af, så som stof og form, akt og potens osv (jf. Aristoteles). Alligevel er eksistens (væren) vigtigere, fordi uanset form og stof, så er det vigtigste om enkelttingene eksistere eller ikke gør. Her kritiserer han Aristoteles for at væse essentialist, der kun beskæftigerer sig med substansen, altså essensen, og tror, han er færdig med det. Det vigtigste mangler, nemlig at substansen er eksisterende - altså AT den er. Eksistensen kommer udefra, fra Gud. Gud har skabt både essens og eksistensen men som forskellige og sammensat. Essensen modtager eksistenser fra Gud.
[redigér] Substanserne
og argumentere for at isse enkeltting, de legemelige substanser .
[redigér] Engle
Engle er for Thomas Aquinas et skaberværk på lige fod med andre enkeltting, og skal kunne passes ind i det aristoteliske filosofiske system. Thomas placere engle i det aristoteliske "scala natura" mellem Gud og mennesket, og argumentere for at der netop mangler dette led i naturens trappestige. Der mangler noget, der er skabt og endeligt ligesom andre levende væsener (såsom mennesket), men uden stof (legeme).
| Gud | Uskabt | Ren form | Ren akt |
| Engle | Skabt | Ren form | Akt/potens |
| Levende væsener | Skabt | Form/stof | Akt/potens |
Derimod er engel ikke et artsbegreb på samme måde som mennesket er, for da engle er ren form uden stof, har de ingen substans og dermed ikke noget enkelt individ. Engle er derimod en slægtsgreb, hvor den enkelte engel er en art, på samme måde som at menneskeheden er en art, som hører inde under dyrslægten.
[redigér] Se også
 |
Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
