Herakles
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
At dræbe hydraen var en af Herkules'/Herakles' berømte 12 arbejder
"Herkules" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Herkules, se Herkules (flertydig).
Herakles var søn af Zeus og Alkmene, som var dronning af Theben. Navnet Herakles betyder "Heras fryd", men på trods af navnet blev han forfulgt af Hera, som påførte ham store sorger gennem hele hans liv.
Romerne overtog Herakles under navnet Herkules. Der er også et stjernebillede der hedder Herkules.
I den græske gudeverden den vældige stridsmand som ufortrødent kæmper mod vilddyr, uhyrer og alskens ondskab. Af alle den græske sagnverdens figurer var Herakles den mest populære. Der er ingen anden halv- eller helgud om hvem der er knyttet så mange sagn eller er blevet afbildedet så mange gange på kunstværker og billeder. Han har kæmpet mod næsten alle uhyrer der optræder i folketroen. Han var vidt berømt i alle egne af Grækenland - specielt til Argos, Theben, Aitolien og Oitaia. Andre steder udenfor Grækenland hørte også om hans gerninger - primært gennem de græske handelsfolks rejser til fjerne egne.
Allerede som barn lå det i hans natur at være frygtløs. Hans første bedrift lå i som spæd at dræbe to giftslanger, som Hera havde sendt af sted, i sin vugge.
I voksenalderen kæmpede han mod en løve i Thebens egne og mod Minyerne i Orchomenos. Belønningen som kongen Kreon gav ham bestod i kongens ældste datter, Megara. Hun skulle være hans hustru. Lykken fulgte dog ikke ægteskabet, da den evigt forbitrede Hera straffede Herkules ved at gøre ham gal og vende sig mod de børn som Megara havde født ham - med dødeligt resultat.
Herkules drog videre herefter til Delfoi(Delfi) og fik her af oraklet Pythei at vide at han skulle begive sig til Tiryns for at tjene Eurystheus - en fej og ussel konge. Ironisk nok blev det sagt om kongen at han nedstammede fra Sthenelos der var søn af Perseus der igen var søn af - Zeus. En ætling af Zeus' slægt blev så sat til at herske over den anden. De var dog som nat og dag. Herakles var ædel, stærk og modig - Eurystheus var svag, ildeset og lille af ånd.
Eurystheus befalede Herakles at udføre hans berømte 12 arbejder - der skulle være umulige at løse. Dels for at vise sin magt over sin tydelige overmand - dels for at knægte den uforfærdede Herakles.
Herakles optræder i mange andre eventyr end de allerede nævnte - inklusive i Jason og Argonauternes togt. Her optræder han dog perifert.
Herakles kulten
Herakles opfattede sig selv som dels en guddom dels en hero. Enkelte steder voldte det besvær at forholde sig til en sådan tvetydighed. Dyrkelsen af ham forholdt sig dog til problematikken, og der blev opfundet forklaringer og legender således at Herakles gerninger stemte overens med personen. Generelt blev han dog anset som værende en guddom og dyrket herefter. Kongeslægter henledte deres herkomst til ham - Heraklider. Det var primært som menneskenes mægtige beskytter og som den sejrrige overvinder af ondskab at Herakles blev tilbedt. Historierne om hans bedrifter omfattede også sagn om hans evner til at få sygdomsramte og plagede landområder på fode igen.
Ved bjerget Oite i Sydgrækenland blev han kendt som den der befriede landet for de infernalske græshoppesværme. Ifølge legenden døde han på Oite og man kan på en bjergtop på Oite (1600 m over havet) stadig se resterne af det tempel der i oldtiden blev rejst til hans minde.
Andre steder blev han kendt som ham der fik kilder til at springe frem og den der omdirigerede floders løb. Her finder man også forklaringen på at han på billeder og krukker ofte er blevet afbilledet med et overflødighedshorn; her et symbol for Jordens mangfoldighed af goder.
Ungdommen opfattede ham pga. hans mandighed og stærke fysik som deres åbenlyse beskytter. Adskillige gymnasier(øvelsespladser) stod under hans varetægt. I Sparta gjaldt han for folkets fører i krigen. Ofringerne til ham bestod ofte af tyre, væddere og svin.
Kilder :
Christian Blangstrup "Salmonsens Konversationsleksikon - Bind XI
