Henri Poincaré
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Henri Poincaré | |
|---|---|
 |
|
| Født | 24. april, 1854 Nancy, Frankrig |
| Død | 17. juli, 1912 (58 år) Paris, Frankrig |
| Bopæl |  Frankrig |
| Nationalitet | Fransk |
| Forskningsområde | Matematiker og fysiker |
| Arbejdsplads(er) | Corps des Mines Université de Caen Basse-Normandie La Sorbonne Bureau des Longitudes |
| Alma mater | Lycée Nancy École Polytechnique École des Mines |
| Akademisk vejleder | Charles Hermite |
| Betydningsfulde elever | Louis Bachelier |
| Kendt for | Poincaréformodningen Trelegemeproblemet Topologi Speciel relativitetsteori |
| Betydningsfulde priser | Matteuccimedaljen (1905) |
Jules Henri Poincaré (29. april 1854 - 17. juli 1912) (IPA: [pwɛ̃kaʀe]), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof. Poincaré beskrives ofte som havende evner i samtlige matematiske discipliner, der eksisterede i hans levetid.
Som matematiker og fysiker bidrog han med grundlæggende resultater i ren og anvendt matematik, matematisk fysik og himmelmekanik. Han formulerede Poincaréformodningen – et af de mest berømte problemer i matematikken, der først løstes i 2006. I forbindelse med hans forskning af trelegemeproblemet blev Poincaré den første, der opdagede et kaotisk deterministisk system, hvilket blev grundlaget for moderne kaosteori. Han betragtes desuden som en af grundlæggerne af det matematiske område topologi.
Poincaré introducerede det moderne relativitetsprincip og var den første, der fremlagde Lorentztransformationen i dens moderne symmetriske form. Poincaré opdagede de resterende relativistiske hastighedstransformationer og noterede dem i et brev til Lorentz i 1905. Han opnåede derved perfekt invarians af alle Maxwells ligninger; det sidste skridt i formuleringen af speciel relativitetsteori.
Poincarégruppen, der bruges i fysik og matematik, er opkaldt efter ham.
