Højskolesangbogen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højskolesangbogen er den mest udbredte sangbog i Danmark. Den er bredt anerkendt for at medtage de vigtigste sange fra den danske kulturarv. Den er udkommet i nu 18 udgaver og i alt omkring 2,4 millioner eksemplarer for de første 17 udgaver.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
I det 19. århundrede blev der i Danmark efterhånden udviklet en tradition for fællessang, når mennesker mødtes. I første omgang foregik fællessangen i de mere velstående kredse, og der var ofte tale om muntre viser, som blev skrevet af akademikere med mange lærde henvisninger til den europæiske kulturs udspring i Grækenland og Romerriget.
Udbredelsen af fællessangen blev i starten af århundredet støttet af nye skolelove i 1814, hvor man inspireret af oplysningstidens idealer fik indført obligatorisk skolegang, så folk i almindelighed kunne læse – herunder også læse tekster til sange. I samme periode blev der også mere fokus på fædrelandet med Nationalromantikken samt de slesvigske krige i midten af århundredet.
N.F.S. Grundtvig var en af de store støtter i folkeoplysningen, og på hans initiativ blev den første højskole etableret i 1844, og flere fulgte snart efter. Dermed kom der for alvor gang i fællessangen, som man stadig holder i hævd i mange kredse i landet. I slutningen af århundredet udgav tre højskoler et udvalg på omkring 700 sange, primært af Grundtvig, som fælles reference for denne fællessang, og fundamentet for den egentlige højskolesangbog var endelig skabt.
[redigér] Bogens historie
I 1894 blev den første højskolesangbog udsendt med titlen Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler og 506 udvalgte sange. De første år udkom der jævnligt nye udgaver og oplagene var relativt små. Således nåede man allerede i 1922 10. udgave, og de foregående udgaver var hver udkommet ét oplag i lidt mere end 120.000 eksemplarer tilsammen.
Fra 11. udgave hed bogen mere mundret Folkehöjskolens Sangbog, og det store gennembrud kom med 13. udgave fra 1939, som var den udgave, der blev brugt under 2. verdenskrig i forbindelse med for eksempel de store alsangsstævner. Fædrelandssangene havde funktionen som de almindelige danskeres stille protest mod den tyske besættelse, og derfor udkom denne udgave i 335.700 eksemplarer fordelt på 14 oplag, inden den i 1951 blev afløst af 14. udgave.
Den 15. udgave af sangbogen blev udvidet med sange på tysk, engelsk og fransk som supplement til de danske samt øvrige nordiske sprog, der havde været at finde hidtil. Den 16. udgave fik titlen Folkehøjskolens Sangbog, mens den 18. og seneste udgave har titlen Højskolesangbogen.
I den 17. udgave valgte man at udelade de ikke-nordiske sange, men i den 18. udgave er der kommet engelsk- og tysksprogede sange med igen, herunder er fem danske sange oversat til engelsk. I den 18. udgave er der 166 sange, der er udskiftet fra den 17. udgave.
Tilsvarende til højskolesangbogen fandtes i Sønderjylland i den tyske tid den blå sangbog.
[redigér] Sangbogens indhold
Sangbogen indeholder i alt 572 sange og salmer. Den er opdelt i en række afsnit, så man hurtigt kan finde frem til sange, der passer til en given lejlighed. Eksempler herpå:
- Morgen
- Aften
- Tro
- Liv
- Frihed og fællesskab
- Årets gang
- Tidlig vinter
- Tidligt forår
- Sent forår
- Tidlig sommer
- Midsommer
- Højsommer
- Advent
- Jul
- Nytår
- Påske
- Pinse
Som noget nyt i 18. udgave er alle sangene forsynet med becifringer som hjælp til en akkompagnatør.
[redigér] Forfatterne
Gennem årene har de store salmedigtere været rigt repræsenteret i sangbogen, og det gælder stadig. Således er Grundtvig suverænt bedst repræsenteret med hele 86 sange og salmer, selv om udskiftningen i den seneste udgave er gået hårdt ud over netop Grundtvig, der havde 118 sange i 17. udgave. B.S. Ingemann har 23 sange, Thomas Kingo og St. St. Blicher hver 10 sange, mens Jeppe Aakjær er den verdslige digter, der har flest sange i bogen med 18. Andre forfattere med større repræsentation er Jens Rosendal og Benny Andersen med 13 og 11 sange, mens de øvrige forfattere højst har otte med.
Blandt disse digtere finder man Johannes V. Jensen, Frank Jæger, H.C. Andersen, Poul Henningsen, H.A. Brorson og C. Hostrup.
Nogle af de nyeste bidragydere er Kim Larsen, Martin Brygmann, Suzanne Brøgger, Johannes Møllehave og Sebastian.
[redigér] Komponisterne
En vigtig del af højskolesangene er melodierne, om hvilke der gælder som det vigtigste ifølge Carl Nielsen, at man, første gang man hører en melodi, skal føle, at man altid har kendt den. Samme Carl Nielsen var ud over at være en fremragende komponist af større værker som symfonier og koncerter også en stor komponist af den type melodier, og han er derfor den bedst repræsenterede komponist i bogen med melodi til 36 sange og salmer.
Andre komponister med større repræsentation omfatter Thomas Laub, Oluf Ring, C.E.F. Weyse og Otto Mortensen. Blandt de nyere komponister kan nævnes Benny Andersen og Tony Vejslev samt Bjarne Haahr.
[redigér] Andre produkter
Sanghåndbogen er en bog, der beskriver de enkelte sange i Højskolesangbogen med historie og lignende.
Højskolesangbogens melodibog eller blot Melodibogen indeholder becifrede klaverarrangementer til alle sangene, der er udarbejdet, så de så enkelt som muligt kan fungere i sammenhænge, hvor man måske ikke har de allermest rutinerede akkompagnatører. Becifringerne svarer til selve sangbogens.
I årenes løb har der været udgivet mange plader med sangene fra højskolesangbogen.
