Falklandsøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Falkland Islands

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: "Desire the right"
Nationalmelodi: God Save The Queen
Hovedstad	Stanley 51°42′ S 57°51′ W
Største by	Stanley
Officielle sprog	Intet 1
Regeringsform Dronning Guvernør	Konstitutionelt monarki Elizabeth II Alan Huckle
britisk oversøisk territorium2 Liberation Day	14. juni 1982
Areal  • Total  • Vand (%)	12.173 km² (nr. 162) 0
Indbyggertal  • 2005 anslået  • [[]] folketælling  • Tæthed	3.060 (nr. 226) 0,65/km² (nr. 229)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 75 mio. USD (nr. 223) 25.000 USD (nr. )
Valuta	Pund3 (FKP)
Tidszone  • Sommer (DST)	GMT (UTC-4) - (UTC-3)
Internetdomæne	.fk
Telefonkode	+500
Kendingsbogstaver (bil)
Luftfartøjsregistreringskode
1 Engelsk er de facto officielt sprog 2 Argentina opretholder stadig deres territoriale krav på øerne. 3 Er bundet til engelsk pund (GBP).

Falklandsøerne (på dansk også kaldet Malvinerne, især af folk der støtter Argentina i konflikten) er en øgruppe i den sydlige del af Atlanterhavet. Øgruppen betår af to hovedøer, East Falkland og West Falkland, og en række mindre øer. Øerne administreres stort set som et selvstyrende oversøisk territorium i Det Forenede Kongerige (Storbritannien). Administrationen har hovedsæde i byen Stanley (tidl. Port Stanley på øen East Falkland. Argentina betragter øgruppen som en del af den Argentinske provins Tierra del Fuego og gør krav på øerne og betegner dem ved deres spanske navn Islas Malvinas.

Argentina invaderede øerne i 1982, hvilket udløste Falklandskrigen hvorunder Storbritannien generobrede øerne.

Falklandsøerne har også tidligere i historien spillet en væsentlig rolle. Specielt under første verdenskrig var den flådebase, som englænderne etablerede har af afgørende betydning for udfaldet af den falklandskrig der udspilledes på dette tidspunkt, og også under anden verdenskrig var basen af stor betydning.

[redigér] Historie og status

Øerne var ubeboede da de første europæere gik i land, hvorvidt de tidligere har været beboet er dog genstand for uenigheder. Den mest almindelige antagelse er at første opdagelsesrejsende der nåede øgruppen var en nederlandsk søfarer, Sebald de Weert, i 1600. Spanske og engelske historikere har dog hævdet at andre fra deres egne lande tidligere havde opdaget øerne.^{[Kilde mangler]}

I 1764 tog den franske søfarer Louis Antoine de Bougainville dog øerne i besiddelse for Frankrig. Den spanske regering protesterede og Frankrig måtte overdrage øgruppen til Spanien i 1766. England gjorde i denne forbindelse ingen indvendinger mod denne overdragelse, som året før endda havde oprettet et fort på den lille ø Saunders i øgruppens nordvestlige hjørne, kaldet Port Egmont. Eksistensen og beliggenheden blev holdt hemmelig, men da spanierne opdagede kolonien få år senere blev de engelske besættere tvunget bort med magt. England protesterede mod denne handling, ikke fordi de påstod at have ret til området men fordi de opfattede den som ærekrænkende for den engelske konge. For at undgå en krig i Europa så Spanien sig nødtvungen til at give England ret til at genbesætte Port Egmont, samtidig med at Spanien forbeholdt sig suverænitetsretten til hele øgruppen. England trak sin garnison tilbage fra Port Egmont 3 år senere, i 1774.

Derefter havde Spanien en koloni og en guvernør på øerne indtil 1811, hvor man måtte forlade Puerto Soledad - sådan hed hovedstaden dengang - blandt andet p.g.a. Napoleonskrigene i Europa og de spanske koloniers uafhængighedserklæringer. I 1820 tog Argentina øerne i besiddelse under overholdelse af alle de formaliteter, den dengang stående folkeret krævede. Dette meddeltes de engelske, franske og amerikanske fiskekuttere, der befandt sig på stedet.^[1]. Og få år senere blev en argentinsk koloni etableret ved Puerto Soledad. Kolonien blomstrede og talte i 1832-33 ca. 125-150 indbyggere. De første engelske protester mod den argentinske koloni kom i 1829 efter at Argentina havde udnævnt en guvernør.

I januar 1833 tvang et engelsk krigsskib "Clio" den argentinske kommandant og medlemmerne af den argentinske koloni væk under truslen om anvendelse af magt og øerne blev officielt taget i besiddelse af Storbritanien. Siden da har Argentina protesteret mod dette overgreb i fredstid - første gang allerede i januar 1833 og sidenhen en 8-9 gange i løbet af 1800-tallet – Denne konflikt er siden forblevet uløst, selv om de stater, der allerede havde udvekslet ambassadører og indgået en handelsaftale, generelt har ståt på venskabelig fod.^[2]

1837 oprettetdes koloniforvatningen. 1843 blev Port Stanley grundlagt og 1845 erklæret som hovedstad.

1859 anerkendte Spanien Argentina uafhængighed, men kom ikke med en udtalelse om Falklandsøerne. I den følgede tid udbyggede englænderne Stanley til et flådestøttepunkt og øerne blev befolket af engelske fåreavlere.

I 1. Verdenskrig kom 5 tyske krigsskibe den 8. december 1914 i kamp med 9 britiske krigsskibe ved Falklandsøerne og alle de tyske krigsskibe blev sænket og 2000 tyske sømænd mistede livet. Briterne mistede kun 10 sømænd og ingen krigsskibe.

I 2. Verdenskrig blev besættelsen af øerne forstærket på grund af frygt for en japansk invasion. Marinestøtepunktet Stanley var under hele krigen en vigtig strategisk bastion for Storbritanien i Sydatlanten.

Efter den 2. Verdenskrig forsøgt FN flere gange at mægle i Falkland-konflikten, bla. opfordredes Argentina og Storbritanien i 1965 med FN-Resolution 2065 parterne til at løse konflikten fredelig.

1966 kom der til en privat argentinsk invasion af lufthavnen ved Stanley. I 1971 enedes begge stater om bla. at samarbejde om fælles benyttelse af af sygehuse og skoler på Falklandsøerne og fastlandet. Videre samtaler fortsatte i tiden mellem 1980 og 1982.

Argentina invaderede øerne i 1982, hvilket udløste Falklandskrigen hvorunder Storbritannien generobrede øerne.

Efter krigen blev der stationeret stærke land og luftstyrker, som stadig befinder sig på øerne. Først i 1990 genoptog Argentina og Storbritanien igen de diplomatiske forbindelser. Argentina kræver også i dag sin ret til at besidde øerne. Befolkningen er pro-britsk, men konflikten er også i nutiden ikke løst.

[redigér] Bibliografi

• L.L. Ivanov et al, The Future of the Falkland Islands and Its People, Double T Publishers, Sofia, 2003, 96 pp. (Complete text. Capítulo principal en inglés y castellano.) ISBN 954-91503-1-3
• Andrej Engelhardt: Falklandsøerne (Malvinas), Den uløste konflikt i Sydatlanten, 2006 ISBN 87-89964-32-2

[redigér] Noter

Stub Denne artikel om sydamerikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Koordinater: 51° 45′ s, 59° 25′ V