Færøsk fiskeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Færøsk fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68% af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri var mest til eget behov og de fleste færøske huse havde en eller flere færøbåde, og fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også Grindedrab og jagt på sæler og fugle var et vigtigt led til at holde sulten fra døren. I dag er Færøerne en moderne fiskerination, med en stor flåde af trawlere , mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug med laks og ørreder.

År 2004 var der 2.500 fiskere på Færøerne, hvilket svarer til ti pct. af arbejdsstyrken, mens yderligere ni pct. af denne (ca. 2.200) arbejdede i forarbejdningsprocesserne. Dertil kommer beskæftigede i følgevirksomheder som transportfirmaer, skibsværfter, fremstilling af fiskeredskaber mm. Flåden omfatter 249 fiskefartøjer, som fangede ialt 580.800 ton fisk.

Fiskerierhvervets eksportandel er ca. på 92-95 pct. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor kan problemer som overfiskning og lave fiskepriser været en trussel for samfundets positive udvikling.

Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der er indgået særlige handelsaftaler i forbindelse med handel af fiskevarer. For fisk og fiskevarer gælder ens regler for EU, Færøerne og Island, således at al handel med fiskevarer imellem Færøerne og Danmark/EU er toldfri.

Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. Medvirkende til de gode erfaringer på Færøerne med fiskedageordningen er formentlig den reduktion af den færøske fiskerikapacitet, der fulgte i kølvandet på sammenbruddet i det færøske fiskeri i slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990’erne. Udgangspunktet for den færøske fiskedageordning har været en rimelig grad af balance mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne.

Typisk mindre færøsk trawler

Færøsk havbrug

Linefiskeri

Sluppen Johanna, Vágur

[redigér] Færøsk fiskeris historie

• 1400 Engelske skibe begynder at drive fiskeri ved Færøerne og supplerer fiskeriet med sørøveri og strandhugst
• 1528 England indgår en fiskeriaftale med Danmark om at der årligt kan sendes 150 fiskefartøjer til islandske farvande. Mange af disse skibes besætninger gør sig skyldige i sørøveri og strandhugst når de anløber Færøerne på rejsen til Island
• 1595 Mellem 200 og 300 mænd på 50 færøske fiskebåde omkommer i april under en nordøsten storm
• 1602 Lagtinget klager til Christian IV over de nærgående engelske fiskere, som fisker ganske tæt under land og forhindrer færingerne i at fiske på de gode fangstpladser. De færøske robåde er kun egnet til kystfiskeri. Englænderne bortfører også færøske fiskere og sætter dem bagefter i land tilfældige steder på Færøerne uden hyre. De fisker endvidere sild med drivgarn med et stort udbytte. Da færingerne ikke har kendskab til drivgarnsfiskeri fanger de ingen sild. To danske krigsskibe sendes til Færøerne for at opbringe de fremmede fiskeskibe
• 1623 Engelske fiskeskibe bruger i stigende omfang Funningsfjørður som ankerplads. Et af skibene bringer en smitsom sygdom i land, og en epidemi breder sig
• 1624 Af ukendte årsager forsvinder fisken i en årrække pludselig fra de færøske farvande, og befolkningen klager over, at de skotske fiskere fanger en stor del af de fisk der er tilbage
• 1680 Statholderen Friedrich von Gabel klager over at færingerne kun fisker til eget brug og ikke længere vil drive fiskeri, idet det bedre kan betale sig for dem at forarbejde uld
• 1688 Friedrich von Gabel giver ordre til at vagtskibet Justita skal opbringe alle fremmede skibe fiskefartøjer som træffes nærmere end 4 sømil fra de færøske kyster
• 1691 Danmark giver tilladelse til, at man skal have lov til at forsvare sig med med fjeldstave, hvalspyd og økser mod fremmede fiskere og sørøveres overgreb
• 1718 Fiskeriet slår fejl, men der opstår ikke hungersnød, da der det år fanges ca. 700 grindehvaler
• 1755 Suðuroy fritages for fiskeritiende, da det er umuligt at transportere fisken i ordentlig stand den lange vej til Tórshavn. Af samme årsag er øens befolkning henvist til at spise deres fangst selv, da de ikke må handle andre steder end monopolhandelen i Tórshavn
• 1772 Den danske købmand i Tórshavn Niels Ryberg får tilladelse til at fiske torsk og sild med sluppen Færøe og skonnerten Jomfru Birgitha. Niels Ryberg lærer befolkningen at salte sild og tilvirke klipfisk som eksporteres til Spanien. Da Rybergs handel nedlægges i 1788 er der ingen købere til klipfisk og kunsten at tilvirke klipfisken går igen tabt
• 1779 Engelske og andre fiskefartøjer bjærger ca. 20 robåde og deres manskab
• 1791 Tre mænd fra Hvalvík køber galeasen de trende Brødre for at drive havfiskeri ved Færøerne og Island. Dårligt fiskeri bevirker at skibet bliver solgt til udlandet året efter
• 1796 Et selskab til fangst af sej får skabt ordnede forhold omkring fiskeriet i Tórshavn, så flere års stridigheder om fiskeretten ophører
• 1804 giver monopolhandelen befolkningen tilladelse til at sælge fisk enten til handelens takster eller for egen regning sælge den til de højstbydende
• 1805 Nólsoyar-Pall eksporterer med sit skib Roynðin Friða bla. klipfisk
• 1810 Skibe fra Shetlandsøerne er begyndt at fiske på de færøske fiskebanker. I de hundrede år fiskeriet varer har de ofte færinger med som mandskab og deres erfaringer får betydning for det fremtidige færøske havfiskeri.
• 1813 Kongsbønder får gennemført en lov, der giver dem ret til at tvangsudskrive mandskab til deres både. Loven bliver forhadt af de mindre jordejere, der ikke kan passe deres eget fiskeri ordentligt, og som ikke kan bygge egen båd uden Sysselmandens tilladelse.
• 1821 Færingerne får lov til at anskaffe sig skibe til havsejllads
• 1822 Daniel Joensen fra Suðuroy forsøger havfiskeri meden lille 24 tonds skonnert, men fiskeriet går ikke godt. Den 7 juli går skibet ned ved Tórshavn, og en mand omkommer.
• 1832 En båd fra Syðrugøta med 6 mand ombord undslipper i sidste øjeblik fra sørøvere der forfølger dem.