Doping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Doping er et fænomen, der forekommer i sport, med det formål at forbedre idrætsudøverens præstationer. Idrætsudøvere har med stor sandsynlighed dopet sig lige så længe, som der har været konkurrencer i idræt, men i det 20. århundrede og især i den sidste tredjedel heraf er der kommet større og større fokus på fænomenet. Dette er sket i takt med, at idræt er blevet mere og mere kommerciel, samt en række tilfælde, hvor anvendelsen af doping er gået galt for idrætsudøvere, i de værste tilfælde med døden som følge.

Doping er ved årtusindskiftet især udbredt i sportsgrene, hvor der stilles store individuelle fysiske krav til især kraft og udholdenhed, så som cykelsport, atletik (specielt løb), vægtløftning og styrketræning, men det forekommer i princippet i alle sportsgrene, selv i golf og hestesport. Derfor er der på verdensplan og på tværs af sportsgrene vedtaget en række regler med henblik på at bekæmpe dopingen. World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet oprettet med henblik på koordinering af indsatsen, og organisationen fungerer dels som autoritet i forhold til vedtagelsen af listen over forbudte stoffer, dels som kontrolorgan, der søger at foretage så mange kontroller af udøvere som muligt, såvel i trænings- som i konkurrencesituationer.

I Danmark har Danmarks Idræts-Forbund vedtaget et dopingregulativ, der direkte tilslutter sig WADAs kodeks. Folketinget har suppleret med lovgivning herom.

Flere læger er blevet sat i forbindelse med systematiske dopingprogrammer, Francesco Conconi som en af de mest prominente idet han har virket som vejleder for blandt andre IOC.

[redigér] Dopinglisten

I 2007 er listen over grupper af forbudte stoffer grupperet på følgende måde (kilde: Anti Doping Danmarks hjemmeside): Dopinglisten

I Stoffer og metoder forbudt i og udenfor konkurrence: S1. Anabole stoffer S2. Hormoner og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Stoffer med anti-østrogen virkning S5. Dieuretika og andre sløringsstoffer

M1. Forøgelse af ilttransporten

     a. Bloddoping.
     b. Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, 
         transport eller levering af ilt.

M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping

II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: Alle kategorier under sektion I plus S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider

III Stoffer forbudt i visse sportsgrene: P1. Alkohol P2. Beta-Blokkere

IV Specificerede stoffer*:

Inhalation af Beta-2-agonister (undtagen clenbuterol). Probenecid. Cathin, cropropamide, crotetamid, efedrin, etamivan, famprofazon, heptaminol, isomethepten, levmethamfetamin, meclofenoxate, p-methylamfetamin, methylefedrin, niketamid, norfenefrin, octopamin, ortetamin, oxilofrin, phenpromethamin, propylhexedrin, selegilin, sibutramin. Cannabinoider. Alle glukokortikosteroider. Alle beta-blokkere. Alkohol.

Den forbudte liste påpeger specificerede stoffer, som kan medføre en utilsigtet dopingovertrædelse. Disse stoffer kan forekomme i blandt andet medicinske produkter og bruges mindre sandsynligt med succes som dopingmidler