Clara af Assisi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sankt Clara eller Klara (Italiensk: Chiara) blev født i en rig familie i Assisi i 1194. Hun blev påvirket af Frans af Assisis prædiken og palmesøndag 1212 stak hun af hjemmefra og sluttede sig til Frans ved Portiuncula, det nuværende Santa Maria degli Angeli.
Hun dannede sammen med sin søster Agnes og andre tilhængere et kloster i San Damiano udenfor Assisi. Hun og de øvrige nonner i den af hende oprettede klarisserorden holdt meget strengt på det franciskanske fattigdomsideal.
Hun døde i 1253 og blev i 1255 helgenkåret. Hun ligger begravet i Basilica di Santa Chiara, den kirke, der bærer hendes navn i Assisi.