Brøndby IF
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brøndby IF | |||||||||||||||||||||||||||||||||
Fulde navn | Brøndbyernes Idrætsforening | ||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kælenavn(e) | Drengene Fra Vestegnen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Grundlagt | 3. december 1964 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Stadion | Brøndby Stadion | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Kapacitet | 29.000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Formand | Per Bjerregaard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Cheftræner | Tom Køhlert | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Liga | Superligaen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
2007/08 | Superligaen, 8. plads | ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brøndby IF er en af Danmarks og Skandinaviens største fodboldklubber. Klubben blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10. oktober 1928) og Brøndbyvester Idrætsforening (stiftet den 1. februar 1909). Klubben afvikler deres hjemmebanekampe på Brøndby Stadion , hvor dets hold spiller i blå bukser og sokker samt gule trøjer.
Foreningen havde fra begyndelsen adskillige idrætsgrene på programmet, men omkring 1970 blev klubben opdelt efter de enkelte idrætsgrene. Fodboldklubben beholdt navnet og borgmester Kjeld Rasmussen blev dens første formand.
Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er selskabet bag ligaholdet og talentholdene, blev stiftet den 15. maj 1978 i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark. I 1987 blev Brøndby IF som blot den anden fodboldklub i verden børsnoteret på Københavns Fondsbørs.
Klubben har udmærket sig både nationalt og internationalt bl.a. ved at kvalificere sig til Champions League i 1998/99, som blot anden danske klub, samt at kvalificere sig til UEFA Cuppens gruppespil, som første danske hold i 2005/06.
Op gennem 1980'erne blev Brøndby IFs rolle i dansk fodbold mere og mere suveræn med bl.a. mesterskaber i 1985 (det første), 1987 og 1988 og igen i 1990 og 1991. I perioden 1996-1998 vandt Brøndby IF tre danske mesterskaber i træk. I 1998 vandt klubben også pokaltitlen, og hjemførte dermed "The Double". Siden hen har Brøndby IF vundet det danske mesterskab i 2002 og i 2005, hvor Brøndby IF igen vandt pokalturneringen og dermed "The Double".
Brøndby's største rival er i dag FC København og opgørene er det største rivalopgør i Norden og kaldes Slaget om København.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Spillertruppen
|
|
|
[redigér] Danmarksmesterskabet i fodbold
Mesterskaber: 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002 og 2005.
[redigér] Landspokalturneringen i fodbold
Pokalvinder: 1989, 1994, 1998, 2003, 2005 og 2008
[redigér] Royal league
Royal league vinder: 2006/07
[redigér] Europa
Efter klubbens første mesterskab i 1985, skulle Brøndby IF for første gang nogensinde spille Europa Cup i sæsonen 1986/87. I første runde af mesterholdenes turnering mødte Brøndby det tidligere storhold Honved Budapest. Klubbens første kamp blev vundet suverænt med hele 4-1, hvor John Faxe Jensen satte gang i målfesten. I returopgøret, hvor Brøndby havde den meget unge Morten Cramer på målet, blev det 2-2.
Anden runde sejrede klubben samlet 3-2 over det Østtyske storhold Dynamo Berlin, som havde vundet mesterskabet 8 sæsoner i træk.
I mange år havde Brøndby haft problemer på målmandsposten, men den 26. maj 1986 skrev klubben kontrakt med Peter Schmeichel og hans debut blev foran 70.000 tilskuere i Oporto, i kvartfinalen mod FC Porto. Brøndby IF tabte udekampen med 0-1 og returkampen i Idrætsparken endte 1-1 overværet af 29.000 tilskuere og en stor del af Europa, der på den måde lærte klubben at kende.
Morten Olsen kom til som træner i Brøndby IF efter en stor karriere som spiller. Klubbens store ambition om at sikre sig mesterskabet og nå semifinalen i en europæisk turnering skulle vise sig at blive opfyldt under hans ledelse.
Lodtræningen til første runde havde ellers givet topholdet i Bundesligaen: Eintracht Frankfurt. Brøndbyspillerne var ikke synderligt imponerede og trak sig ud af den første kamp med en storsejr på hele 5-0. Returkampen vandt Frankfurt med 1-4, men Brøndby avancerede. Ferencvaros blev sikkert besejret med 4-0 samlet. Her kom samtidig klubbens første udesejr i Europa Cuppen. Bayer Leverkusen blev kyndigt slået ud med samlet 3-0. I kvartfinalen var modstanderen Torpedo Moskva. Begge hold vandt 1-0 hjemme og i straffesparkskonkurrencen holdte Brøndby sig rolige og vandt 4-2.
Efter 0-0 i Brøndby mod AS Roma, så betød resultatet 1-1 returopgøret i Rom en finale plads, men legendariske Rudi Völler fik scoret sejrsmålet til 2-1 to minuttet før tid og AS Roma gik videre.
Forinden havde Rudigiero Rizzitelli bragt Roma foran på en ripost, hvor Brøndby ikke fik clearet ordentligt efter et forudgående langskud, men efter en time, kom der balance i regnskabet med et romersk selvmål, dog godt sekunderet af Bent "Turbo" Christensen.
I 1991 kom Brøndby meget tæt på, at kvalificere sig til den første udgave af Champions League, da man efter at have slået polske Zaglebie Lubin ud i 1. kvalifikationsrunde (3-0 hjemme, 1-2 ude), mødte Dinamo Kiev. Brøndby førte i den første kamp 1-0 i Kiev, men på et tvivlsomt straffespark kort før tid, fik Kiev udlignet til resultatet 1-1. I returopgøret tabte Brøndby 0-1 i Brøndby, da Kim Christofte med en fejlaflevering var stærkt medvirkende til, at en Kiev-spiller blev spillet helt fri, og scorede, og trods en mand i overtal i hele 2. halvleg, formåede Brøndby-mandskabet ikke at fremtvinge en udligning og dermed forlænget spilletid.
I 1996-1997 kæmpede man sig frem til en kvartfinale imod CD Tenerife efter blandt andet at have slået Karlsruhe SC 5-0 på udebane.
I 1998 kvalificerede Brøndby sig til Champions League, hvor de i en pulje med Bayern München, Manchester United og FC Barcelona ikke gik videre fra gruppespillet, trods en 2-1 sejr på hjemmebane over Bayern München i klubbens første Champions League kamp. Dermed blev Brøndby det første danske hold der selv kvalificerede sig til Champions League's gruppespil og opnå en sejr her.
I de følgende år præsterede Brøndby blandt andet som det første danske klubhold at slå et italiensk klubhold i en europæisk kamp, da AS Roma blev besejret 2-1 i Parken. Dog vandt Roma returkampen 3-1 i Rom, og gik videre.
Dette skete en måned efter, at Brøndby efter 0-0 i Parken havde vundet 1-0 på Anfield Road over Liverpool FC, på Dan Eggens hovedstødsmål 10 minutter før tid, og sikret Brøndby adgang til kampene mod Roma.
I august 2005 forsøgte klubben påny at kvalificere sig til Champions League, men måtte se sig besejret med 5-3 sammenlagt af hollandske Ajax Amsterdam.
Efterfølgende nåede Brøndby som det første danske hold med i UEFA Cup'ens gruppespil, efter i den afgørende kvalifikationsrunde at have slået FC Zürich samlet. I gruppespillet var udfordringerne dog for skrap kost, mod hold som RCD Espanyol, Lokomotiv Moskva, Maccabi Petach Tikva (Israel) samt US Palermo. Efter turneringsformatet skulle Brøndby spille hjemme mod det israelske og det spanske hold, og på udebane i Moskva samt på Sicilien.
Kampen mod israelerne blev vundet 2-0, mens det blev til 2 nederlag på udebane, samt uafgjort 1-1 hjemme mod Espanyol. I Moskva var Brøndby foran 2-0, men på under 10 minutter i 2. halvleg scorede russerne ikke mindre end 4 mål.
I 2006 blev Brøndby slået ud af Eintracht Frankfurt 2-6 samlet.
I 2007 vandt Brøndby IF for første gang det uofficielle skandinaviske mesterskab, nemlig den interskandinaviske klubturnering Royal League. Titlen blev hjemført på Brøndby Stadion med en 1-0 sejr over de daværende regerende dobbelte Royal League vindere; lokalrivalerne FC København
[redigér] Trænere
De tre største trænere, som Brøndby har haft endnu er Tom Køhlert, Ebbe Skovdahl og Morten Olsen. Tom Køhlert var med fra klubbens debut i den bedste række og var med til at hjemføre Brøndbys første mesterskab i 1985. Han trådte tilbage op til 1986, men har senere hjulpet klubben, da Brøndby ventede på Hareide kom til klubben og da Hareide igen forlod klubben i utide.
1986 overtog Ebbe Skovdahl trænerposten og det gav succes i Europa allerede fra begyndelsen. Senere førte han Brøndby til 4 mesterskaber, mens han også havde en stor andel i mesterskabet i 1987.
Morten Olsen kom til i 1990 og var kun i klubben i to en halv sæson, men i den periode vandt Brøndby mesterskabet to gange og nåede samtidig en semifinale i UEFA Cup'en.
Fra 2002 blev Michael Laudrup ansat som cheftræner i klubben. Han har tidligere været hjælpetræner for det danske landshold i fodbold og har som professionel fodboldspiller spillet i bl.a. FC Barcelona og Real Madrid, ligesom han var spiller i Brøndby IF, da han som 17-årig debuterede på landsholdet. Som sin hjælpetræner i Brøndby var den tidligere brøndbyspiller John "Faxe" Jensen. Den 21. maj meddelte de to trænere, at de ikke ville forlænge samarbejdet med klubben. I stedet for Michael Laudrup blev René Meulensteen cheftræner. Han kom til klubben fra Manchester United i England, hvor han var træner for 2. holdet. Dette arbejde startede han i 2001 og sluttede i Manchester ved at vinde de tre turneringer holdet deltog i. Meulensteen er en utrolig populær træner blandt spillere og er især kendt for sin fremragende mandskabspleje. I Brøndby IF gik det dog mindre godt, og allerede et halvt år senere blev hollænderen og Brøndby IF enige om at opsige samarbejdet den 5. januar, hvor Tom Køhlert blev ansat som ny cheftræner.
- 1965-1966 Egon Knudsen
- 1967-1968 Leif Andersen Oprykning til Sjællandsserien
- 1969-1969 Ib Jensen
- 1970-1971 John Sinding Oprykning til Danmarksserien
- 1972-1972 Mogens Johansen
- 1973-1973 Finn Laudrup
- 1974-1974 Kaj Møller Oprykning til 3. division
- 1975-1976 John Sinding
- 1977-1979 Jørgen Hvidemose Oprykning til 2. division(1977)
- 1980-1985 Tom Køhlert DM-GULD (1985), Oprykning til 1. division (1981) samt Ligapokalvinder (1984)
- 1986-1987 Ebbe Skovdahl DM-Sølv (1986)
- 1987-1987 Birger Peitersen DM-GULD (1987)
- 1988-1989 Ebbe Skovdahl DM-GULD (1988), DM-Sølv (1989), Pokalvinder (1989) samt Pokalfinalist (1988)
- 1990-1992 Morten Olsen 2 * DM-GULD (1990, 1991)
- 1992-1999 Ebbe Skovdahl 3 * DM-GULD (1996, 1997, 1998), 2 * DM-Sølv (1995, 1999), 2 * DM-Bronze (1993, 1994), 2 * Pokalvinder (1994, 1998), Pokalfinalist (1996) samt 3 * Super Cup vinder (1994, 1996, 1997)
- 1999-2000 Tom Køhlert
- 2000-2002 Åge Hareide DM GULD (2002), DM Sølv (2000, 2001)
- 2002-2002 Tom Køhlert DM Guld (2002 - 6 kampe)
- 2002-2006 Michael Laudrup DM-GULD (2005), Pokalvinder (2003, 2005), Super Cup (2002), DM-Sølv (2003, 2004, 2006)
- 2006-2007 René Meulensteen
- 2007- Tom Køhlert
[redigér] Fanklub
Brøndby Support er Brøndby IFs officielle fanklub. Brøndby har dog også flere uoficielle fanklubber. Disse tæller blandt andet Suburban Casuals, Alpha, Supras Vestegnen, SouthSide United og Blue Front.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
Superligaen 2008-09 | |
---|---|
|
2. division Vest 2007-08 | |
---|---|
|
|
2. division Øst 2007-08 | |
|
|
|
---|---|
|