Blekinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blekinge er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland, og som desuden har en lang kystlinje mod Østersøen. Også kaldet Bleking eller Blegind på dansk. Navnet kommer måske fra ordet "bleke" som betyder roligt vand. Blekinge udgør administrativt Blekinge län. Landskabet og länet er næsten identiske.

Blekinge var en del af de gamle danske Skånelandene (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge). Fra Roskildefreden i 1658 har Blekinge været svensk.

Dialektalt har Blekinge altid været et grænseland mellem dansk og svensk. Gamle østdanske ord og vendninger er bevaret i det blekingske dagligsprog: f. eks. bøge (bokskog på svensk), låmme (ficka), meet (mycket), pude (huvudkudde), neg (kärve), trua (hota) etc.

Den vestligste del af Blekinge med Listerlandet var oprindelig en del af Skåne. I 1648 lagdes grænsen om. De ældste danske runestene fandtes i øvrigt i Lister.

Blekinge udgjorde sammen med det nordøstlige Skåne det pro-danske kerneland for modstandsbevægelsen (friskytterne og snaphanerne) mod svenskerne. Folkeoprøret i 1676 startede i det østligste Blekinge.

Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne købstæderne/flådebaserne Karlskrona og Karlshamn i Blekinge. De gamle danske byer i Blekinge er Sölvesborg, Ronneby (Rønneby) og Christian 4.'s fæstningsby Kristianopel (Christianopel).

Den største by er Karlskrona.

Sveriges landskaber
Götaland	Blekinge | Bohuslän | Dalsland | Gotland | Halland | Skåne | Småland | Västergötland | Öland | Östergötland
Svealand	Dalarna | Närke | Södermanland | Uppland | Värmland | Västmanland
Norrland	Gästrikland | Hälsingland | Härjedalen | Jämtland | Lappland | Medelpad | Norrbotten | Västerbotten | Ångermanland