Amygdala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Amygdala (på dansk mandelkernen, eller sjældnere også kaldet frygtcenter, generthedspunkt eller g-punkt) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal).

Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala.^[1]

Normalt aktiveres amygdala kun ved forskrækkelse, men hos generte mennesker er det nok, hvis de ser mennesker, som de ikke kender. Derfor kaldes amygdala også for generthedspunktet eller forkortet g-punkt.^{[Kilde mangler]}

Amygdala er involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.^[2]

[redigér] Opdeling

Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager fra de autonome processer. Dette er specielt thalamus, hypothalamus, lugtelap, septumkerner, dopaminerge kerner i mesenchephalon. Den basolaterale derimod modtager fra neostriatale kerner, frontallap thalamuskerner og dopaminerge kerner – faktisk al sanseinformation. I aber har man ved ødelæggelse af den kortikomediale del, opdaget, at de har en passiv opførsel og øget smaskning.^{[Kilde mangler]} Ved ødelæggelse af den basolaterale del er der øget frygt.^{[Kilde mangler]}

[redigér] Se også

• G-punkt for andre betydninger.

[redigér] Kilder/henvisninger

• Ny forskning: Generthed er medfødt, artikel fra DR Nyheder.