Kaliningrad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kaliningrads beliggenhed ved Østersøen

Kaliningrad (tysk:Königsberg), en russisk havneby ved Østersøen, var hovedstaden i Østpreussen, det tidligere hertugdømme Preussen, og en gammel tysk hansestad. I slutningen af 2. verdenskrig blev den erobret af Sovjetunionen og i 1946 omdøbt til Kaliningrad efter Sovjetunionens daværende formelle statsoverhoved Mikhail Kalinin. Byen ligger i dag i Kaliningrad oblast, der er en russisk eksklave mellem Polen og Litauen. Ved folketællingen i 2006 havde byen 423.651 indbyggere.

[redigér] Historie

Königsberg ("kongens bjerg") blev grundlagt i 1255 af den Tyske Orden under deres erobring af Preussen, hvilket markerede begyndelsen på germaniseringen af området, der tidligere havde været beboet af preusserne, en baltisk stamme. Byen blev opkaldt efter kong Ottokar 2. af Bøhmen, der kom til området med de baltiske eller nordiske korsfarere.

Efter tabet af Marienburg til Polen, blev Königsberg fra 1457 hovedstad i den religiøse stat under den tyske orden, reduceret til hertugdømmet Preussen ved den anden traktat i Thorn i 1466. Ordenens territorier blev sekulariseret i 1525, og Preussen kom i 1618 i personalunion med Brandenburg under kurfyrsterne Hohenzollern, der i 1701 udråbte kurfystendømmet Brandenburg og hertugdømmet Preussen som kongeriget Preussen. Som en del af kongeriget Preussen var Preussen (siden 1772 kaldt Østpreussen) efter det Tysk-romerske riges fald i 1806 del af den tyske konføderation (Deutscher Bund) 1815-66 og af det tyske kejserrige fra 1871.

Byport, Kongens Port fra omkring 1850

Königsberg blev et center for kundskab, og fostrede bl.a. personer som matematikeren Christian Goldbach og filosoffen Immanuel Kant. I 1736 anvendte matematikeren Leonhard Euler arrangementerne af broer og øer ved Königsberg som udgangspunkt for de syv königsbergske broer, et matematisk problem der blev grundlaget for topologien.

I 1944, under 2. verdenskrig, led byen under stor ødelæggelse fra britiske bombeangreb. Den historiske bymidte blev fuldstændig ødelagt, herunder domkirken, slottet, alle kirkene i den gamle bykerne, det gamle og det ny universitet og det gamle havnekvarter.

9. april 1945 overgav den militære ledelse af byen, under ledelse af general Otto Lasch, sig til de sovjetiske styrker og byen blev overladt til plyndring og ødelæggelse af Den Røde Hær. De fleste indbyggerne var flygtet til midt- og vest-Tyskland, og de der blev tilbage, ca. 200.000, blev brutalt deporteret af Sovjetunionen i 1945-49. Mange blev dræbt.

I 1946 omdøbtes byen til Kaliningrad efter Sovjetunionens daværende formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er det blevet diskuteret at give byen dens gamle navn tilbage, ligesom det skete i St. Petersburg (Leningrad) og Volgograd (Stalingrad), først og fremmest fordi Kaliningrad ikke længere er politisk stuerent på grund af stalinisternes forbrydelser. ^{[Kilde mangler]} Den russiske stavemåde af det oprindelige navn er Кёнигсберг (Kjonigsberg).

Efter tres år med vanskøtsel, hvor Kaliningrad fortrinsvis blev brugt som militær flådebase af Sovjetunionen, er byen i dag et blandet syn, og med en stor befolkningstilvækst pga. at mange flytter til Kaliningrad fra den øvrige del af Rusland og andre lande der tidlige var del af Sovjetunionen. Der er heriblandt mange rige russere blandt tilflytterne. Dette har medført et stort byggeboom de senere år (2002-2008). Men det er svært for den jævne lønmodtager at købe boliger, idet lønningerne ikke er steget i takt med priserne på boligmarkedet og derudover ikke er fuldt med den øvrige prisstigningstakt. Der er heller ikke de samme muligheder som i Danmark for at optage lån til køb af bolig. Med tyske midler er en del kulturminder, bl.a. Königsberger Dom, blevet genopbygget.

Ved skæbnens ironi er enklaven atter et stridens æble i stormagtspolitikken. I 1930'erne ville den tyske kansler have en landkorridor mellem Königsberg og resten af Tyskland, efter at Østpreussen var blevet adskilt fra resten af landet efter 1. verdenskrig. I dag er det Rusland der kræver frie rejsemuligheder mellem Kaliningrad og Rusland gennem EU-landene Litauen og Polen, der er en del af Schengen.