InterCity
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
InterCity (IC) er en type af persontog, som løber over længere strækninger - normalt imellem landsdele. De første til at anvende betegnelsen var British Rail i 1966. To år senere i 1968 indførte Deutsche Bundesbahn også betegnelsen. I 1974 blev systemet indført af DSB i Danmark.
[redigér] Danske forhold
Systemet startede op i Danmark i 1974, hvor DSB indførte timedrift på strækningen København-Århus suppleret med forbindelser til andre dele af Jylland. InterCity erstattede alle sorte lyntog, dvs. lyntog kørt af tog oprangeret af lokomotiver og vogne i stedet for de særlige togsæt litra MA, MB og MS.
Efterhånden blev timedriften udvidet helt til Frederikshavn. Ved indførelsen af de første InterCity-tog, blev der på Storebælt indsat 2 nye jernbanefærger, som sammen med de gamle færger varetog trafikken indtil 1980/81, hvor tre nye og større færger af en ny type blev indsat. Dette medførte mulighed for en væsentlig udvidelse af trafikken.
Efterhånden som IC3-togsættene blev taget i drift i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne, erstattede disse de tog, der fortsat blev trukkede af lokomotiver. Da køreplanen blev tilpasset efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1997, erstattede IR4-togsættene IC3 på strækningen til Sønderborg.
Som en slags international parallel til InterCity blev EuroCity indført i 1987.
[redigér] InterCitynettet 2008
- Timedrift Københavns Lufthavn, Kastrup - København H - Odense - Vejle - Århus - Aalborg - Lindholm
- Timedrift Østerport - København H - Odense - Kolding
- Totimedrift Kolding - Esbjerg
- Totimedrift Kolding - Sønderborg
InterCity suppleres desuden med InterCityLyn
- Timedrift København H - Odense - Vejle - Århus - Aalborg - Hjørring - Frederikshavn
- Et morgentog fra hver af Sønderborg, Esbjerg og Struer - Herning til København H
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
|
---|---|
Generelt | Tog • Jernbane |
Tog- og banetyper | Metro • S-tog • Regionaltog • InterCity • InterCityLyn • Lyntog • Eksprestog • Højhastighedstog • Persontog • Godstog • Fakultativt tog • Privatbane • Industribane |
Stationer | Jernbanestation • Banegård • Trinbræt • Togekspeditionssted • Rebroussementsstation |
Teknik | Jernbanespor • Sporvidde • Normalspor • Bredspor • Smalspor • Elektrificering • Undergrundsbane • Højbane • Kabelbane • Tandhjulsbane • Lokomotiv • Hjulstillingen • Litra |
Beslægtet | Sporvogn • Sporvej • Letbane • Svævebane • Transrapid • Jernbanefærge • Modeltog |
Stub Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |