Hiragana
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hiragana (平仮名, hiragana) er et japansk alfabet, hvor hvert tegn repræsenterer en stavelse.
[redigér] Tabel af hiragana-rōmaji
Tabellen viser hiragana sammen med deres Hepburn transskription. Forældede kana vises med rødt. Der er 104 tegn.
vokaler | yōon | ||||||
あ a | い i | う u | え e | お o | (ya) | (yu) | (yo) |
---|---|---|---|---|---|---|---|
か ka | き ki | く ku | け ke | こ ko | きゃ kya | きゅ kyu | きょ kyo |
さ sa | し shi | す su | せ se | そ so | しゃ sha | しゅ shu | しょ sho |
た ta | ち chi | つ tsu | て te | と to | ちゃ cha | ちゅ chu | ちょ cho |
な na | に ni | ぬ nu | ね ne | の no | にゃ nya | にゅ nyu | にょ nyo |
は ha | ひ hi | ふ fu | へ he | ほ ho | ひゃ hya | ひゅ hyu | ひょ hyo |
ま ma | み mi | む mu | め me | も mo | みゃ mya | みゅ myu | みょ myo |
や ya | ゆ yu | よ yo | |||||
ら ra | り ri | る ru | れ re | ろ ro | りゃ rya | りゅ ryu | りょ ryo |
わ wa | ゐ wi | ゑ we | を o/wo | ||||
ん n | |||||||
が ga | ぎ gi | ぐ gu | げ ge | ご go | ぎゃ gya | ぎゅ gyu | ぎょ gyo |
ざ za | じ ji | ず zu | ぜ ze | ぞ zo | じゃ ja | じゅ ju | じょ jo |
だ da | ぢ (ji) | づ (zu) | で de | ど do | ぢゃ (ja) | ぢゅ (ju) | ぢょ (jo) |
ば ba | び bi | ぶ bu | べ be | ぼ bo | びゃ bya | びゅ byu | びょ byo |
ぱ pa | ぴ pi | ぷ pu | ぺ pe | ぽ po | ぴゃ pya | ぴゅ pyu | ぴょ pyo |
Lyden ti skrives てぃ, men da den kun findes i låneord, skrives den normalt kun i katakana.
Kombinationerne にゃ, にゅ og にょ må ikke forveksles med んや, んゆ, og んよ. Kombinationerne af に med en y kana udgør hver især, kun en stavelse, mens ん efterfulgt af en stor y kana udgør to separate stavelser. Forskellen kan illustreres med 加入者 (かにゅう ka-nyu-u, "deltage"), og 勧誘 (かんゆう ka-n-yu-u, "overtale". I Hepburn vises forskellen med en apostrof: kanyū og kan'yū.
Stub Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |