Havn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Havnen i Oslo.

En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind. Den delvise afspærring mod det åbne farvand kan være naturlig i form af landtanger eller øer, eller den kan være kunstigt skabt som dæmninger eller moler. Fartøjer kan her blive lastet eller losset for varer, gods eller personer.

De fleste havne er er anlagt på steder, hvor der i forvejen findes naturligt beskyttede vandområder, og de er med andre ord naturhavne. Det kan f.eks. være flodmundinger, fjorde, sunde eller bugter. Havnene i Rotterdam, London og Hamborg er anlagt i flodmundinger, mens New Yorks og Korinths havne ligger i smalle sunde. Havnene i Brest, San Francisco og Trondheim er opstået inde i beskyttede fjorde. I Danmark er havnene i Kalundborg, Åbenrå, Kolding, Vejle, Odense og København eksempler på udbyggede naturhavne.

I nutiden bygger man ofte kunstige havne på helt ubeskyttede kyster. Det medfører, at man er tvunget til at beskytte havnebassinerne ved hjælp af moler. Kunstige havne har man f.eks. bygget i Tripoli og Genova, og i Hanstholm og Frederikshavn. Århus havn er oprindelig en naturhavn, som lå i Århus Ås udløb (deraf byens navn Ar-os = "Å-munding"), men allerede tidligt i Middelalderen blev den bygget ud i Århusbugten, og i dag er hele havneanlægget kunstigt.

[redigér] Specialhavne

Man skelner mellem flere typer af havne, som er benævnt efter deres hovedformål:

Fiskerihavn
Flådehavn
Færgehavn
Industrihavn
Lystbådehavn
Trafikhavn

[redigér] Fiskerihavn

Havnen i Trzebież ved Police, Polen

De største, danske fiskerihavne findes i nordsøhavnene Skagen, Esbjerg, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm, og de er inddelt på en måde, så det sikrer en hurtig og rationel losning af fangsterne. Spisefisk skal først til auktionshallen, og derfor losser man dem fra et særskilt bassin, mens losning af industrifisk sker fra et andet bassin.

[redigér] Flådehavn

Krigsskibene har deres basishavne på steder, som ligger strategisk rigtigt i forhold til flådens opgaver. Disse havne er udstyret med ammunitionsdepoter, reparationsværksteder eller -værfter, overvågningsudstyr og mandskabslokaler osv. Storbritannien har en berømt flådehavn i Scapa Flow, den franske middelhavsflåde ligger i Toulon og den russiske højsøflåde har hjemmehavn i Murmansk. I Danmark er krigsskibene stationeret i flådehavnen i Frederikshavn.

[redigér] Færgehavn

Man opretter ofte kajanlæg i færgehavne, så de kan modtage skibene ved direkte indsejling til færgelejet. Anløbssteder til bilfærger forsynes med landfaste ramper, som færgerne selv kan sænke deres bevægelige klapper ned mod. Jernbanefærgelejer må indrettes med meget lange, skinnebærende ramper, som sikrer de nødvendige, meget små stigninger på skinnelegemet

[redigér] Industrihavn

Industrihavne er oftest beregnet på lastning og losning af f.eks. store mængder bulkgods som kul og malm eller olie og naturgas. I Danmark er havdybderne så ringe, at man ikke kan modtage de helt store skibe, men havneanlæggene ved Stigsnæs og Ensted kan dog tage imod skibe med en dybgang på op til 17,5 m.

[redigér] Lystbådehavn

Mange moderne lystbådehavnene er blevet omdannet til marinaer, hvor der udover selve lystbådebassinet også findes klubhuse, masteskure, butikker og plads til overvintring og forårsklargøring af bådene på land.

[redigér] Trafikhavn

Trafikhavnen er som regel den afgørende del af en moderne havn. De omfattende skinne- og vejanlæg, kraner af forskellige typer, og parkeringspladser, pakhuse, depoter og oplagspladser supplerer de egentlige havneanlæg, havnebassiner, kajer og moler. Den voldsomme udvikling af containertransporten har bevirket, at havnene konstant må udbygges kraftigt på landsiden, sådan at de mange containere kan opbevares sikkert og betryggende, indtil de kan transporteres væk. I Skandinavien er "Skandiahamnen" i Göteborg den største containerhavn, og i Danmark er det Århus havn.