Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (Фёдор Миха́йлович Достое́вский) (11. november 1821 - 9. februar 1881) var en russisk forfatter, som efter manges mening har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen.

[redigér] Biografi

Dostojevskij var den anden i en børneflok på syv af forældrende Mikhail og Maria Dostojevskij. Dostojevskijs far var en pensioneret militærkirurg og en voldelig alkoholiker, som arbejdede som doktor ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af de værste områder i Moskva, hvor det var opgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for efterladte spædbørn. Disse omgivelser gjorde et stort indtryk på den unge Dostojevskij, som i sit forfatterskab senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte den unge Dostojevskij meget tid i Hospitalets have sammen med patienter og lytte på deres ofte barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans egen far igennem brevveksling havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose og Dostojevskij og hans bror blev sendt til Military Engineering Academy i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839, og selvom det aldrig er blevet bevist, tror man, at han blev myrdet af sin egen kok. Andre mener at historien blev opfundet af deres naboer, så de kunne købe ejendommen billigt.

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet, men dødsdommen blev ændret til fængsel. Han afsonede 4 år i arbejdslejr i Sibirien, hvor han efterfølgende gjorde tjeneste som soldat i 6 år. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

[redigér] Bibliografi

• Fattige folk (1845)
• Dobbeltgængeren (1846)
• Hvide nætter (1848)
• Dødens hus (1860-1862)
• Optegnelser fra et kælderdyb (1864)
• Forbrydelse og straf (1866)
• Spilleren (1867)
• Idioten (1868)
• De besatte (1871-1872)
• Ynglingen (1875)
• En forfatters dagbog (1873-1881)
• Brødrene Karamazov (1879-1880)