Elektrisk stik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Stik.
Elektriske stik betegner de komponenter, der bruges til at til- og frakoble et elektrisk apparat til en ledning eller et andet apparat.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Stik-typer, el
- 230 volt stik til almindelige stikkontakter i bygningen. Stik uden jordforbindelse har to ben, stik med jordforbindelse har tre. Tidligere kaldt 220 volt stik, men spændingen er ændret.
- 400 volt stik til kraftige maskiner eller andet udstyr med stort strømforbrug. Der findes mindst tre varianter, hvoraf den ene er forældet i dag, men stadig bruges, hvor den er monteret. De nutidige stik har fem ben, hvoraf det ene er til jordforbindelsen, det ene er til nul-ledningen og de tre sidste er til de tre strømfaser. På apparatledningen kan et ben være fjernet, hvis apparatet kun benytter 230 volt. Tidligere kaldt 380 volt stik, men spændingen er ændret. Kaldes også kraftstrøm.
De ovennævnte stik er ofte udformet anderledes i andre lande.
- 12 volt stik til anhængere. Stikket har syv ben, et i midten og seks i ring udenom. Stikket bruges til at overføre strøm til lygterne på en anhænger, der er tilkoblet et motorkøretøj.
- 24 volt stik til anhængere. Samme system som 12 volt stik, men med endnu en ring af ben udenom, så der kan overføres strøm eller styresignaler til ekstra lygter, ventiler, pumper eller andet ekstraudstyr.
[redigér] Stik-typer, signal
- Coax-stik:
- BNC er særligt indrettet med henblik på signaler med høje frekvenser.
- Multistik:
- Sub-D-stik indeholder mange forbindelsesveje, og bruges til at sammenkoble computerudstyr og anden digital elektronik.
- Audio-stik:
- DIN-stik, Jack-stik og phono-stik bruges fortrinsvis til at sammenkoble elektronisk lydudstyr.
[redigér] Se også
- Stik - for andre betydninger af "stik".
- Elektronik
