Dresden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dresden | |
Dresdens Altstadt set fra Elbens nordbred | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Sachsen |
Admin. region | Dresden |
Kreis | Kreisfri by |
Underinddeling af byer | 10 Ortsämter/9 Ortschaften |
Overborgmester | Lutz Vogel (Partiløs) som fortræder for Ingolf Roßberg (FDP, Initiative OB für Dresden) |
Statistiske data | |
Areal | 328,30 km² |
Højde | 101-383 m |
Indbyggere | 505.563 (30/06/2007) |
- Tæthed | 1.540 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | DD |
Postnr. | 01067–01328 |
Tlf.-forvalg | 0351 |
Hjemmeside | www.dresden.de
|
Dresden er en tysk storby og er hovedstaden i delstaten Sachsen. Den ligger i Elbens floddal ca. midt mellem Berlin (160km) og Prag (120km).
Byen har en mangeårig historie som residens for Sachsens kurfyrster og konger, af dem mest markant "August den stærke" i hvis regeringstid (1694-1733) hovedstaden Dresden udviklede sig til en vigtig kulturby. De berømte bygningsværker Frauenkirche, Zwinger og Schloss Pillnitz blev i denne periode opført.
I slutningen af Anden Verdenskrig blev flere bydele ødelagt under et kontroversielt bombardemant fra allierede styrkers side. Bl.a. Frauenkirche, byens vartegn, blev jævnet med jorden, men er ligesom flere andre bygningsværker siden blevet genopført i original stil. Dresden har fået tilnavnet Elbflorenz, Elbens Firenze, formentlig pga. den smukke bykerne og de sydlandske omgivelser med vindyrkning på Elbens skråninger.
Dresden har adskillige højere læreanstalter, har opera (Semperoper) og teatre og ligger også erhversmæssigt stærkt. Især "Silicon Saxony", en symbiose af chipproducenter og lignende mikroelektronikvirksomheder (størst: AMD), samt forskningsinstitutioner og universiteter er med til at gøre Dresden til et af Mellemeuropas vigtigste industricentre.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Forhistorie og grundlæggelse[1]
Landsbyen Drezdany, som senere skulle blive til Dresden, grundlagdes af et slavisk folk i det 6. århundrede. Arkæologiske fund tyder dog på, at området allerede i stenalderen har været beboet [Kilde mangler].
Ca. 400 år senere erobredes området af tyske hære under Kong Henrik I. Magtbasen var en borg i Meißen (opført 929) ca. 30km nede af Elben. Markgreven af Meißen opførte i det 12. århundrede ligeledes en borg i Drezdany for at beskytte et vigtigt vadested her.
Få år senere bliver vadestedet til en stenbro, Dresden får købstadsrettigheder (nævnes første gang i dokument fra 1206) og den første kirke med navnet "Zu Unsrer Lieben Frauen" (senere Frauenkirche) opføres.
[redigér] Dresden får sin politisk betydning som residensby
I 1485 blev Dresden residensby for Sachsens kurfyrste, da to brødre arvede og delte landbesiddelserne fra herskerne i Meißen (Leipziger Teilung). Det startede Dresdens opblomstring og i 1547 blev byen til hovedstad i Sachsen under Kurfürst Moritz, der anrettede moderne befæstningsanlæg og udviklede kulturelt, såvel arkitektonisk og kunstmæssigt.
- 1618-1648 I Trediveårskrigen blev Dresden aldrig plyndret eller ødelagt, men i 1632 døde halvdelen af befolkningen af pesten. Byen blev også sat tilbage i udviklingen på grund af den økonomiske stagnation. Historien efter Trediveårskrigen er vekslende: De verdensberømte bygningsværker og parkanlæg blev bygget, men Dresden måtte ofte lide nød i de mange europæske krige der siden opstod.
- 1685 blev Altdresden ødelagt af en altødelæggende brand, kun 23 af 357 huse stod tilbage
- 1689 Med kurfyrsten Friedrich August I af Sachsen («den stærke»), som 1697 også var konge af Polen, får Dresden sin storhedstid. Hans rige var på denne tid det næststørste i Europa, og Dresden var hovedstad for den saksisiske-polske union. August den stærke gjorde Dresden til en strålende barokkby ved hjælp af Europas bedste arkitekter og Dresden blev en vigtig kulturby.
- 1699 havde Dresden 21.298 indbyggere.
- 1745 Efterhånden udviklede Sachsens nabo i nord, Preussen sig til en agressiv erobrings-stat, og 1745 blev Sachsen besejret af Preussen i slaget ved Kesseldorf. Sachsen måtte betale en million thaler i løsepenge, men iSyvårskrigen (1756–1763), angreb preussiske og østrigske styrker igen byen, som blev delvist ødelagt.
- 1768 blev Sachsen regeret af kurfyrst Friedrich August I, som lod sig krone
- 1806 blev Friedrich August I, konge af Sachsen og og fik titlen Friedrich August II.
Det nye kongerige kom til at indgå i Rhinforbundet, med Dresden som hovedstad 1806.
- 1809 og 1829 blev byens befæstninger ødelagt på ordre fra Napoleon, og Dresden blev en åben by. Efter Frankrigs nederlag 1813 tabte Sachsen det meste af sin betydning. På grund af kurfyrstens støtte til Napoleon blev kurfyrsten fængslet i Berlin. Han måtte afstå tre femtedele af sit rige til Preussen under Wienerkongressen 1815
- 1839 I 1800-tallet blomstrede byens kultur og industri, og 1839 blev den første tyske toglinie åbnet mellem Dresden og Leipzig. Samtidig med sin voksende industri (bla. cigaretindustri), bevarede byen sin profil som et tysk kulturcentrum.
[redigér] Dresden bliver storby
- 1871-1910 Efter den tyske rigsgrundlæggelse gennemgik Dresden omfattende udvidelser: Semperoperaen blev bygget 1878, Albertinum 1887, politihovedkvarteret 1899, broen Blaue Wunder 1893, kunstakademiet 1895, hovedbanegården 1898, parlamentsbygningen 1906, og det nye rådhus 1910.
- 1918 13. november fratrådte den sidste konge af Sachsen, Friedrich August III, og Dresden blev hovedstad i fristaten Sachsen.
[redigér] Dresden i Det tredje rige
Friheden varede kun femten år, da den nationalsocialistiske regering 1933 forbød alle tyske delstater at have selvstyre.
- 1945 Den 13. og 14. februar 1945, mens 2. verdenskrig lakkede mod enden, blev Dresden udsat for et omfattende luftbombardement (Luftbombardementet af Dresden) af de allierede og blev lagt fuldstændig i ruiner. Mindst 40.000 mennesker, hvoraf mange var flygtninge omkom. Den militære nytteværdi af angrebet er stadig omstridt. Under bombardementet blev Frauenkirche ødelagt.
[redigér] DDR-tid
- 1946 Efter 1945 var det Sovjettiske 1. Gardepanserarmee og den 7. Panserdivision fra den nationale Volksarmee stationeret i byen. Der har aldrig tidligere i fredstid været så mange soldater i Dresden som i årene fra 1945 til 1990. Efter den tyske genforening blev alle tropper flyttet eller opløst.
- 1953 Forfatteren Martin Andersen Nexø født 26. juni 1869 i København - død 1. juni 1954 i Dresden, flyttede til Dresden 1952. 1953 blev han udnævnt til byens æresborger. Efter sin død blev Martin-Andersen-Nexö-gymnasiet i Dresden opkaldt efter ham
[redigér] Efter 1990
- 1989 Efter genforeningen 1989 blev mange bygninger med statsstøtte genopført eller restaureret og fredet.
- 2002 I august blev byen oversvømmet af den såkaldte „Jahrhundertflut“. Store dele af byen blev oversvømmet. Elben opnåede en vandstand, der var højere end de store ovømmelser i 1784, 1799 og 1845.
- 2005 blev Frauenkirche efter 10 års byggetid færdig og genindviet den 30. oktober
[redigér] Befolkningsudvikling
- 1396 var befolkningstallet 3745.
- 1632 Pest
- 1852 var Dresden vokset til en storby med 100.000 indbyggere.
- 1850 havde Dresden 100.000 indbyggere, 1875 200.000 indb. og i 1905 til lidt over 500.000 indbyggere.
[redigér] Kultur
Dresden er en kunst og kulturby med en høj international rang og er derfor med på UNESCO's Verdensarvsliste. Se også på tysk: Dresdner Elbtal. Byen har mange kostbare kunstsamlinger, berømte orkestre og mange kendte bygningsværker fra fortiden. Hvert år er der byen mange kultur begivenheder indenfor kunst, videnskab og teknik, som hvert år trækker gæster fra fra hele Tyskland og udlandet.
[redigér] Teater og Opera
- Semperoper Semperoperaen i Dresden er et verdensberømt operahus, bygget 1841 nær Elben. Det har som hof og statsopera i Sachsen lange traditioner. Dets orkester er Sächsische Staatskapelle Dresden, et af de ældste og mest traditionsrige orkestre i verden. Det blev grundlagt 22. september 1548 af kurfyrst Morritz af Sachsen. Det er antagelig det orkester i verden som har været længst i uafbrudt aktivitet.
- "Das Staatsschauspiel Dresden" driver „Schauspielhaus am Zwinger“ (das Große Haus) og dermed byens største teater. Andre teatre, som drives af "Theater des Staatsschauspiels" er „Schlosstheater am Theaterplatz“ og „Kleine Haus“. Endvidere befinder der sig nær "am Theaterplatz", "der Theaterkahn" en scene på en flodbåd fortøjet ved Elben.
- "Dresdens Statsoperette", som trods sit navn, drives af byen Dresden, har endnu ikke sin egen bygning, men der er planer om at placere operetteteatret i en nybygning på Wiener Platz, nær Hauptbahnhof (hovedbanegården).
- Et af byens og Tysklands mest kendte kabaretter er Herkuleskeule grundlagt 1961. Se på tysk Herkuleskeule
Andre teatre i byen er:
- "Theater für moderne Formen", "Theater Junge Generation", (hvor der i samme bygning er et dukketeater), "Das Societaetstheater", "die bühne", "Das Projekttheater", og teatret "Wechselbad".
[redigér] Musik
Foruden "Sächsische Staatskapelle" har Dresden det ligeledes berømte orkester (tysk)Dresdner Philharmonie, der blev oprettet 1870
Andre orkestre i Dresden:
- "Dresdner Sinfoniker" grundlagt 1996 Orkestret spiller hovedsalig nutidig musik
- "das ensemble courage", et kammermusikorkester
Kor
- Dresden har to berømte kor, "Der Dresdner Kreuzchor" og "Capella sanctae crucis", et drengekor, som er tilknyttet Kreuzkirche
- Dresdner Kammerchor, et internationalt og aktivt kor som har specialiseret i middelalder renaissance og barokmusik, og arbejder hovedsagelig sammen med "Die Dresdner Philharmonie"
[redigér] Museer og gallerier
- Statens kunstsamlinger Dresden SKD er et berømt museum, som tiltrækker et internationalt publikum. Det er planlagt at Dresdner Schloss efter restaueringen igen skal huse den centrale del af kunstsamlingen.
- I nærheden på slottet Zwinger er der flere specialsamlinger med bla. Det berømte "Gemäldegalerie Alte Meister"
- "Grünes Gewölbe", som huser en repræsentativ samling af europæisk guldsmedekunst og finere håndværk.
- "Mathematisch-Physikalischer Salon", som indeholder matematiske og fysiske instrumenter fra barok- og oplysningstiden.
- Museet for saksisk folkekunst, Meissner porcelænsamlingen, dukketeatersamlingen og skulptursamlingen.
Andre museer i Dresden:
- Kunstgewerbemuseum (kunsthåndværkmuseet) i Schloss Pillnitz, Dukketeatersamlingen og skulptursamlingen. Alle på Schloss Pillnitz,
- Landesmuseum für Vorgeschichte Forhistorisk museum
- Staatliche Naturhistorische Sammlungen, Dresden Naturhistorisk museum
- Museum für Völkerkunde Dresden Etlonogiske museum
- Universitätssammlung Kunst + Technik der Technischen Universität Dresden
- Verkehrsmuseum Dresden Trafikmuseet
[redigér] Eksterne henvisninger til museer og gallerier
- Homepage der Staatlichen Kunstsammlungen Dresden
- Geschichte der Kunstsammlungen
- Grünes Gewölbe
- Die Dresdner Gemäldegalerie Alte Meister
- Mathematisch-Physikalischer Salon
- Homepage der Manufaktur
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Dresden.de
- Fernsehturm
- Dresden-Lexikon Informationen zu Stadt und Umgebung
- Informationen zu den einzelnen Stadtteilen, vielen Straßen und Bauten
- Moderne Architektur in Dresden
- Geografiske fakta fra dresden.de