Astrologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Astrologi (fra græsk: αστρολογία = άστρον, astron, "stjerne" + λόγος, logos, "ord") eller stjernetyderkunst er navnet på adskillige esoteriske og pseudovidenskabelige traditioner eller systemer ifølge hvilke kendskab til himmellegemers placering på himlen kan bruges til at forstå, fortolke og organisere kendskab til menneskelige forhold og begivenheder på jorden.
De er baseret på himmellegemernes relative positioner og bevægelser som set på tidspunktet og stedet for en fødsel eller anden begivenhed som studeres. Især solen, månen og planeterne, samt månens faser bruges astrologisk. En udøver af astrologi kaldes en astrolog.
Kinesisk astrologi er baseret på en tolvårsrytme, dvs. den svarer til et Jupiteromløb.
Forskellen på den vesterlandske og indiske, dvs. vediske, astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger præcessionen og dermed årstiderne, medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne, således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er Zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.
Der findes mange andre astrologier, såsom den keltiske med 13 tegn og mayaernes, der er en del anderledes end de øvrige.
Mange af dem, som udøver astrologi, tror at bestemte himmellegemers positioner enten påvirker eller svarer til, men ikke påvirker menneskers personlighed og vigtige begivenheder i deres liv. Dette kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet, som ikke er opfundet af Jung, men allerede optræder hos Paracelsus. Nogle mener dog også, at der er en kausal sammenhæng, idet vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten. Der findes endnu flere tilgange til astrologi, idet f.eks. inderne ser planeterne og tegnene som et stort væsen, Kalapurusha.
Den vesterlandske astrologi henter sit indhold fra den græske mytologi, og det gør dele af den indiske mærkeligt nok også, men man må tænke på, at grækerne sad på Lilleasien, og at der var tale om ét stort indo-persisk område, før Islam kom til, således at de to sprogområder grænsede op til hinanden.
Mange udøvere af astrologi ser ikke den antagede sammenhæng mellem himmellegemer og begivenheder på jorden som en årsagssammenhæng eller noget der kan forklares videnskabeligt. Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for mange flere er det en teknik eller kunst som forener beregninger med intuitive erkendelser. Imidlertid gør allerede det, at man postulerer en lovmæssig sammenhæng mellem fænomener (himmellegemers position og begivenheder på jorden), at astrologi per definition er en videnskabelig teori, der kan undersøges med videnskabelige principper og verificeres som værende korrekt eller forkastes som ukorrekt, mener nogle. Andre mener, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det ikke er en nomotetisk videnskab, men en hermeneutisk.
Astrologien blev tidligere tillagt stor betydning. Indtil slutningen af middelalderen blev der ikke skelnet mellem astrologi og astronomi. Astrologien kan i nogen grad ses som en forgænger for astronomien på samme måde som alkymi kan ses som en forgænger for kemi.
De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for pseudovidenskab. Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagede sammenhænge mellem himmellegenmer og jordiske begivenheder.
Troværdigheden af astrologien er yderligere undergravet ved, at stjernetegnene slet ikke eksisterer som virkelige fysiske ansamlinger af himmellegemer, men kun opleves som samhørige stjerner i kraft af et ximpelt synsbedrag. Desuden hviler astrologiens antagelser af, at bestemte symbolske essenser, som fx karakteren af et stjernebillede, findes som virkelige fysiske fænomener ude i verden (makrokosmos), hvor de via skjulte korrespondenser påvirker tilværelsen for det enkelte menneske (mikrokosmos), på antagelser, der er ganske typiske i vestlig okkultisme og antik tid, men som i dag rubriceres som overtro. Endelig ødelægges troværdigheden ved, at de folkeligt stærkt benyttede "soltegn" (det stjernetegn, man mener, man er født i), slet ikke længere passer pga. den såkaldte præcession.
I vore dage praktiseres astrologien stadig. De fleste danske ugeblade og magasiner bringer de meget populære stjernetegnshoroskoper, men det er dog kun det individuelle horoskop baseret på en persons fødselstidspunkt, dag, måned, år og geografiske placering, at astrologien har ifølge professionelle astrologer værdi som terapeutisk værktøj.
