Nihilisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nihilisme (af latin nihil, intet) er et filosofisk standpunkt, der benægter eksistensen af et objektivt grundlag for erkendelse og moral. Som følge heraf forkastes ofte også, at den menneskelige tilværelse skulle have mening, formål eller essentiel værdi.

Begrebet blev introduceret af den tyske filosof Friedrich Heinrich Jacobi (1743-1819), der brugte det til at karakterisere rationalismen. Friedrich Nietzsche er dog den filosof, der oftest forbindes med nihilisme, men det er en fejltagelse. For Nietzsche er der evigt mange måder give tilværelsen værdi på, men disse værdisætninger er ikke alle lige formålstjentlige. Det gælder om at vælge den udlægning der giver tilværelsen størst værdi. at vælge de livsglade udlægninger, om man så kan sige.

Inden for litteratur har særligt den russiske forfatter Ivan Turgenjev (1818-1883) givet begrebet udbredelse ved i romanen Fædre og sønner (1862) at knytte det til en gruppe af unge, russiske radikale, der stod for et politisk program, der minder om anarkisme på visse punkter. Den delte dog ikke anarkismens fulde afvisning af, at staten kunne spille en positiv rolle. Og i modsætning til den filosofiske nihilisme afviste bevægelsen ikke værdier som sådan, men ønskede at skille sig af med det eksisterende samfunds værdier.