Knud Sørensen (forfatter)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Sørensen (født 10. marts 1928) er en dansk forfatter. Han er født i 1928 i Hjørring som søn af en jernbanedirektør. Selv har Knud Sørensen fungeret som landinspektør 1958-84, hvilket gav ham et godt kendskab til Nordjylland.
Forfatterskabet omfatter både lyrik, prosa, biografier og hørespil. Temaet er den danske provins efter 2. verdenskrig. Han skildrer omlægninger i landbruget, nedlæggelsen af gårde og de vanskelige forhold for de tilbageværende. Oftest er beretningerne stilfærdige og begivenhederne taler for sig selv. For romanen En tid modtog Knud Sørensen kritikerprisen og Weekendavisens litteraturpris i 1997.
[redigér] Udvalgte bøger
- Bondeslutspil (1980/85)
- Marginaljord (1987)
- En tid (1997)
- En befrielse (1999)
- Digterne omkring Limfjorden (2002)