Irenæus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Irenæus (ca. 130-ca. 200)^[1] var biskop af Lugdunum i Gallien (det nuværende Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det andet århundrede.^[2]

Irenæus' skrifter spillede en afgørende rolle i udviklingen af den tidlige kristne teologi, og han anerkendes som helgen af både den romersk-katolske kirke og de ortodokse kirker. Hans helgendag er 28. juni for den romersk-katolske kirke og den 23. august i den ortodokse kirke.

Han er særligt kendt for sit virke som kristen apologet, dvs. trosforsvarer. Det er forholdsvis sikkert, at Irenæus, mens han stadig var meget ung, har set og hørt Polykarp, ^[3] der var biskop i Smyrna indtil sin død i år 155, der selv havde været discipel af evangelisten Johannes.

Irenæus er kendt for sit opgør med gnosticismen og har skrevet flere værker mod gnostikerne, hvor man kan iagttage en meget tidlig kristen teologi i støbeskeen. Irenæus havde ikke tidligere teologer at trække på, men var en vigtig faktor i kanondannelsen af de bibelske skrifter. Han var blandt de første til at definere de fire "rigtige" evangelier.

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 2 Skrifter 3 Kildehenvisninger 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger

[redigér] Biografi

Irenæus blev født i det andet århundrede (det eksakte årstal er diskuteret, ifølge nogle mellem 115 og 125, ifølge andre 130 og 142^[4]). Irenæus formodes at være græker fra Polykarps hjemby, Smyrna i Lilleasien, det nuværende Izmir i Tyrkiet. Han voksede op i en kristen familie og fik formodentlig teologien ind med modermælken, hvilket forklarer hans brændende entusiasme for ortodoksi.

Irenæus var en vigtig person i forsvaret af de fire evangelier, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og deres plads i Det Nye Testamente.

Hvorfor Irenæus forlod Lilleasien vides ikke, og vi kender heller ikke omstændighederne ved hans rejse, og hvorfor han tog til Gallien.

Under kristenforfølgelserne af Marcus Aurelius var Irenæus præst i Lyon i det nuværende Frankrig. De gejstlige i byen var under hårdt pres, og mange var sat i fængsel under forfølgelserne. De sendte Irenæus til Rom (i 177 eller 178) med et brev til pave Eleuterus angående montanismen. Det var måske på grund af denne rejse, han selv slap for martyriet. Da han vendte tilbage til Gallien, efterfulgte Irenæus biskop Pothinus, som havde lidt martyrdøden og blev dermed den anden biskop i Lyon.

Efter Marcus Aurelius fulgte der religiøs fred, og den nye biskop delte sine opgaver i to grupper. For det første havde han pligter som præst, og for det andet som missionær (som vi dog kun har meget sparsomme informationer om). Næsten alle hans skrifter var rettet mod gnosticismen, en udspringer af kristendommen, men med et helt andet filosofisk grundlag for fortolkningen af bibelteksten. Gnosticismen spredtes på bekostning af ortodoks kristendom. Det mest berømte værk er Adversus Haereses (dansk: Mod kætterne). I 190 eller 191 drog Irenæus til Rom og opfordrede den daværende pave Victor I til at opgive ekskommunikationen af de lilleasiatiske menigheder pga. uenighed omkring påskens korrekte dato.^[5]

Hans dødsdag er ikke nærmere kendt, men må formodes at være sidst i de andet århundrede eller i begyndelsen af det tredje. Det er ikke sandsynligt, at han endte sine dage som martyr, selvom flere senere kilder beretter om det. Han blev begravet i Johanneskirken i Lyon, som senere er blevet navngivet St. Irenæus. Graven og hans fysiske rester blev destrueret i 1562 af de calvinistiske hugenotter. Hans helgendag er 28. juni for den romersk-katolske kirke og den 23. august i den ortodokse kirke.

[redigér] Skrifter

To fuldstændige værker er bevaret fra Irenæus’ hånd. Alle hans skrifter er hovedsageligt et opgør med den gnostiske tankegang, og han behandler flere teologiske emner. Han forsvarer de dødes legemlige opstandelse, han forsvarer at Gud i Det Gamle Testamente er den samme som Gud i Det Nye Testamente og er den første til at henvise til store dele af Det Nye Testamente som autoritativ. skrift.^[6]

[redigér] Kildehenvisninger

1. ↑ Irenæus, Mod kætterne, side ??
2. ↑ http://www2.evansville.edu/ecoleweb/glossary/irenaeus.html
3. ↑ http://www.earlychristianwritings.com/tixeront/section1-4.html#irenaeus
4. ↑ http://www.newadvent.org/cathen/08130b.htm
5. ↑ http://www2.evansville.edu/ecoleweb/glossary/irenaeus.html
6. ↑ http://www2.evansville.edu/ecoleweb/glossary/irenaeus.html

[redigér] Litteratur

• Gustaf Wingren. (1997, 2004). Menneske og kristen : en bog om Irenæus og Grundtvig. Dansk oversættelse Knud Simon Christensen. Herning: Poul Kristensens Forlag. 140 sider. DK5=23. ISBN 87-7851-212-3

Den svenske teolog Gustaf Wingren beskæftiger sig med biskop Irenæus af Lyons (ca. 130–200) tanker om den menneskelige eksistens og de bibelske skrifters tale om skabelse og forløsning som et opgør mod oldkirkens forsimplede kristne budskab. Desuden beskrives, hvordan N.F.S. Grundtvig i 1820'erne hentede inspiration i Irenæus' værker i både prædikener og salmedigtning.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Catholic Encyclopedia – engelsk opslagsværk om Irenæus
• The Ecole Glossary – engelsk leksikonartikel om Irenæus
• Early Church Fathers – engelsk introduktion til Irenæus
• A Handbook of Patrology – baggrundstof om antignostikerne
• Early Christian Writings - engelsk oversættelse af Irenæus' skrifter

Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.