ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Hindi - Wikipedia, den frie encyklopædi

Hindi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hindi er et sprog som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater. Det er et indoeuropæisk sprog i den indo-iranske sproggruppe. Det er udviklet fra middelalderens prakrit sprog, og indirekte fra sanskrit. Hindi arver en stor del af sit ordforråd fra sanskrit. På grund af muslimsk indflydelse i det nordlige Indien er der også et stort antal persiske, arabiske og tyrkiske låneord.

Sprogfolk regner hindi og urdu for grundliggende samme sprog. Forskellen er at hindi skrives med devanagari-alfabetet og har flere ord fra sanskrit, mens urdu skrives med det arabiske alfabet og har flere ord fra persisk og arabisk. Adskillelsen er politisk bestemt.

Hindi er det andet mest talte sprog i verden efter kinesisk. Omkring 500 millioner mennesker taler hindi i Indien og andre steder, og det totale antal mennesker som kan forstå sproget, er op imod 800 millioner. En undersøgelse fra 1997 viste at 66 % af alle indere kan tale hindi. 180 millioner mennesker i Indien har det som modersmål, og andre 300 millioner bruger det som andetsprog.. Uden for Indien tales det af 100.000 i USA, 685.170 i Mauritius, 890.292 i Sydafrika, 232.760 i Yemen, 147.000 i Uganda, 5.000 i Singapore, 20.000 i New Zealand, 30.000 i Tyskland. Urdu, det officielle sprog i Pakistan, tales af omkring 41 millioner mennesker i Pakistan og andre lande.

Hindi er et af Indiens officielle sprog, og er mindretalssprog i et antal lande, blandt andre Fiji, Mauritius, Guyana, Surinam, Trinidad og Tobago og Forenede Arabiske Emirater.

ISO 639's 2- og 3-bogstavskoder for hindi er hi og hin.

Der findes også en Wikipedia på hindi.


[redigér] Se også

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -