Gurre Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gurre Slot er idag en ruin. Kun Storetårn er bevaret i 3 meters højde og tæt omkring tårnet er en mindre ringmur med små hjørnetårne bevaret i op til 3,5 meters højde. Alt af den øvrige borg er kun fundamenter, skjult under græsset. Tårnet har ikke haft adgang fra "stueetagen" men kun fra en af de øverste etager, og der er således tale om en såkaldt donjon (fr.) (eng.: keep), et borgtårn, hvor man kunne være beskyttet, eventuelt mens kampen rasede uden for.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historisk
Beliggende vest for landsbyen Gurre mellem Helsingør og Tikøb.
Gurre slot ligger i et sumpet område ud til Gurre Sø, der dog i middelalderen var mere sumpet, da vandstanden i søen er sænket, muligvis fordi vandstanden i havene dengang var højere, det var de i hvert fald flere gange i ældre tid (se Litorinahavet) – hvor feks. Søborg i samme område har været oversvømmet fire gange, – Lille Gurre sø syd for borgen er helt tørlagt.
Slottet/borgen er måske fra midten af 1100-tallet, hvor der byggedes et tårn af kampesten. Der er ingen efterretninger om, hvem der byggede eller hvorfor.
I 1360'erne udvidede og totalt ombyggede Valdemar 4. Atterdag Storetårn og beskyttede det med en mindre ringmur med 4 hjørnetårne, så belejringsmaskiner ikke kunne komme ind til tårnets fod. Samtidigt blev ringmuren omkranset af en større, sekskantet ydre ringmur i ca 60 m afstand. Udbygningen af Gurre slot var nok et led i en befæstning af Nordøstsjælland inden angrebet på Helsingborg i 1360.
Gurre slot var i brug som kongebolig, møntslageri m.m. fra 1360'erne til et stykke ind i 1400-tallet, hvor borgen ikke længere var tidssvarende, dels på grund af dens placering inde i landet, dels fordi Krogen overtog dens funktion. Ligesom sin oprindelse forsvinder Gurre slots sidste tid i glemselen. I en beretning fra 1536 beskrives slottet som 'noget forstyrret og med nedfaldne hvælvinger', og Storetårn var revnet og måtte nedbrydes. Måske var borgen blevet ødelagt under Grevens Fejde.
I 1880'erne og 1990'erne udgravedes dele af den bebyggelse nord og øst for slottet, hvor man udførte alle de funktioner, der ikke var plads til i det centrale tårn. Det var bl.a. stalde. Bygningerne har stået i en ring omkring Storetårn, så de stod for langt fra Storetårn til, at de kunne bruges som dækning ved angreb på det. Samtidig har bygningene stået så langt fra den ydre ringmur, at de ikke blev ødelagt af fjendens kastemaskiner.
Smedien har på grund af brandfaren ligget imod nordøst, udenfor den ydre ringmur i hjørnet imellem den ydre ringmur og søen, og længere væk har der ligget en kalkovn.
Imod sydøst, et lille stykke fra borgen, har der ligget et kapel ud til den nu tørlagte Lille Gurre Sø. Det er bygget ligesom en lille kirke, men der er ingen begravelser, da det jo kun var et kapel.
[redigér] Poetisk
Hvis de historiske kendsgerninger om Gurre er sparsomme, så har flere af vore betydeligste digtere hentet inspiration derfra. Dog synes der at være sket en delvis sammenblanding med Lille Gurre nær Køng mellem Vordingborg og Næstved [1].
Yderligere er folkevisernes beretninger om Kong Valdemar og Tove blevet inddraget i en digterisk behandling - vistnok var dette motiv knyttet til Valdemar den Store, men senere overført til Valdemar Atterdag.
Eksempler på digte med Gurre-motiv:
"Snart er Natten svunden" "Kronborg"
"Gurre" ("Hvor Nilen vander Ægypterens Jord")
J.P. Jacobsens digtcyklus har endda gjort Gurre internationalt kendt, idet Arnold Schönbergs korværk Gurrelieder, hvis tekst er en oversættelse heraf, stadigvæk opføres og indspilles.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne kilder/referencer
Fortidsminder.com om Gurre Slotsruin
